Frivillige til kamp mod dansk it-analfabetisme

Et utraditionelt samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors, Foreningen Nydansker, boligforeningen KAB og Microsoft skal give danske it-analfabeter nye muligheder i livet.

Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Ikke mindre end 38 procent af danskerne må betegnes som it-analfabeter, men det skal der nu rådes bod på.

Et nyt it-projekt skal sikre, at folk med få ressourcer også får basale it-færdigheder.

I dag overrakte Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft Danmark, en check på 550.000 kroner til projektet, der skal udjævne den digitale kløft i Danmark.

Projektet indebærer, at der i år åbnes fire it-cafeer i Storkøbenhavn foruden to på asylcentre. Her tilbydes kurser - og certifikater - i basale it-kompetencer. Cafeerne vil hver især have 12-16 computere, og der vil være tre gratis kursusdage om ugen.

Unlimited Potential hedder kursusmaterialet, som svage it-borgere skal undervises i. Softwaren og hardwaren er sponsoreret af Microsoft, lokalerne stilles til rådighed af boligforeningen KAB, mens Ungdommens Røde Kors (URK) bidrager med frivillige undervisere til projektet.

Og det er altså mere end en tredjedel af befolkningen, der ikke er it-kyndige, og derfor ikke kan manøvrere i dagens it-samfund, hvor alt fra job-ansøgninger til bestilling af tid hos lægen sker pr. computer.

På it-cafeerne begynder man med det mest grundlæggende i arbejdet med pc og basisprogrammer, og de, som måtte have evnerne og lysten, kan med tiden gå videre til såvel brugen af regneark og grundopbygning af hjemmesider.

Et skridt på vejen til arbejde

"Vi oplever, at de fleste jobs i dag kræver et basalt kendskab til brugen af it. Projektet giver nogle kvalifikationer til nydanskere, der kan hjælpe dem på vejen til arbejdsmarkedet," fortæller Hanne Fuglbjerg, seniorkonsulent i Foreningen Nydansker.

Projektet er ikke den første af denne slags CSR-programmer (Corporate Social Responsibility), som Microsoft laver. De har blandt andet et lignende projekt kørende i Irland.

"Formålet med projektet er ikke at konkurrere med eksisterende formelle it-kurser. Det bygger på en fælles vision, at nogle borgere kan få nogle helt basale praktiske it-kompetencer. Der er ingen løfter om, at man på baggrund af disse kurser er garanteret et arbejde," fortæller Martin Rossen, kommunikationsdirektør i Microsoft.

Man skal da heller ikke forvente, at man med et certifikat på dette kursus er garanteret et job i en it-virksomhed. Hos it-producenten Dell er man dog positiv over for det private initiativ.

"Det er et flot og meget relevant initiativ, der fortjener succes. Hos Dell er basale it-færdigheder en nødvendighed i langt den overvejende del af de stillinger, der bliver slået op. Projekter som dette hjælper til at få mennesker med, der ellers potentielt kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet," siger administrerende direktør for Dell i Danmark, Stig Jørgensen.

Hos Arriva, der har en lang række buschauffører ansat, er man også positive.

"Vi har ingen krav om, at man skal have nogen former for it-kundskaber for at blive buschauffør, men en del af undervisningen foregår på pc'er. Der er også en del elektronik i en bus, der gør, at det er en fordel at have flair for teknik," fortæller Martin Wex, pressechef i Arriva.

Alle skal kunne bruge den digitale forvaltning

Projektet falder på et tørt sted ifølge en rapport fra IT- og Telestyrelsen, der kom i marts 2007. Den viser, at 38 procent af alle danskere er it-analfabeter.

Men på trods af, at det offentlige vælger at digitalisere, så har man måske glemt at opkvalificere den del af befolkningen, der ikke er hoppet på it-toget. Der har hvert fald ikke været fokus på området blandt de politiske partier. Det mener Torben Møller-Hansen, direktøren for Foreningen Nydansker.

"Den demokratiske proces gør, at politikerne nogle gange først får øje på et problem, når skaden er sket. Vi forsøger her i sammenarbejde med andre organisationer at være katalysator på et område, der i den grad trænger til det," fortæller Torben Møller-Hansen.

Hos IT- og Telestyrelsen hilser man initiativet velkommen:

"Vi er meget positive over for dette initiativ, hvor private virksomheder og sociale organisationer går ind og tager et socialt ansvar," fortæller Jesper Fejerskov, chefkonsulent i IT- og Telestyrelsen.

"Vi har selv lige lanceret et nyt landsdækkende netværk, Lær-mere netværket, der ved hjælp af vores undervisningsmateriale skal styrke danskernes kendskab til de digitale muligheder."

Entusiasme omkring projektet

KAB, der stiller lokaler til rådighed, har endnu ikke villet løfte sløret for, hvilke konkrete boligafdelinger, der kommer til at få glæde af disse it-centre i deres nærområde.

"De boligafdelinger, vi har været i kontakt med, har været fyr og flamme for at kunne komme til at deltage i projektet," fortæller Jesper Nygård, administrerende direktør for KAB.

Allerede nu er der frivillige unge, der har meldt sig hos URK for at prøve kræfter med at opkvalificere svage it-brugere.

"De frivillige, vi skal finde, skal have it-kompetencer. Derfor er Microsoft en attraktiv partner at have, da de jo er et etableret navn i branchen," fortæller CSR konsulent i URK, Morten Lynge Madsen.

"Derudover afholder Niels Broch Handelsskole kurser for de frivillige, hvor de får kompetencer til at undervise i kursusmaterialet samtidig med, at de får pædagogiske og sociale kompetencer."

De første it-cafeer ventes at åbne før sommerferien.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S