Før finanskrisen for alvor buldrede ind på verdensscenen, var it-jobmarkedet skoldhedt.
Brancheorganisationerne skreg på arbejdskraft, og it-firmaer skulle anstrenge sig med attraktive lønpakker for ikke at blive brændt af af den perfekte kandidat.
Siden har meget ændret sig, og efterspørgslen på arbejdskraft er i takt med finanskrisens stadig mere tydelige konsekvenser dalet en smule.
"Tidligere havde vi en stor efterspørgsel på medarbejdere. Nu står vi imidlertid i en situation, hvor man ligefrem hører om fyringer. Det kunne tyde på, at efterspørgslen er stilnet generelt," siger direktør i Dansk IT, Tony Franke.
"Mit generelle indtryk er, at vi taler om et arbejdsmarked, der er kølnet lidt af. Balancen mellem udbud og efterspørgsel er kommet lidt tættere på hinanden," siger han.
Nye muligheder - husk på de gamle medarbejdere
Det kan give unikke muligheder for mindre virksomheder til at tiltrække talent, der før var uden for rækkevidde.
Midt i jublen over endelig at kunne få førhen uopnåelige medarbejdere, er det dog værd at stoppe op og tænke på dem, man allerede har ansat, mener brancheforeningen Dansk IT med administrerende direktør Tony Franke i spidsen.
Selvom det ikke længere er svært at få arbejdskraft til sin it-virksomhed, findes der nemlig stadig medarbejdere, der ikke vil have noget problem med at finde nyt job, selvom krisen kradser, pointerer Tony Franke.
"Der er en hvis form for strukturafhængighed i it-arbejdsmarkedet. Der er personer, der besidder en specialkompetence, hvor der stadig er overefterspørgsel. Så der er stadig it-personer, som har nemt ved at gå ud og få nye jobs," pointerer Tony Franke.
Det betyder, at arbejdsgiverne på trods af det lettede tryk på arbejdsmarkedet stadig skal passe på de mest specialiserede af medarbejderne. Hvis krisen rammer pletvis i virksomheden, er det ekstra vigtigt, mener Tony Franke.
"Det er nødvendigt fortsat at bestræbe sig på at gøre noget for at fastholde disse mennesker. Hvis du i øvrigt sidder i en virksomhed, hvor der måske bliver fyret, så er det klart, at de mennesker, der har let ved at få andre jobs, får lyst til at søge andre græsgange," siger han.
Husk at melde klart ud - også det positive
Når krisen rammer, er det let at føle sig usikker, selvom man sidder trygt i jobbet. Den eneste, der reelt ved, om man gør det, er nemlig chefen.
Derfor er det op til ham at melde klart ud, mener Tony Franke.
"Hvis man har afskediget medarbejdere i virksomheden, så gælder det om at få kommunikeret tydeligt og klart ud til dem, der ikke skal afskediges, at de ikke er i farezonen."
Chefen skal passe på ikke at negligere de ansattes behov for klar besked.
"Det er ofte ikke af ond vilje, hvis lederne ikke kommunikerer klart ud, men fordi der lige nu er temmelig stort fokus på at håndtere krisen. Derfor kan de medarbejdere, som nu engang er ansat, godt kortvarigt gå i glemmebogen," siger han.
"Der skal man engang imellem lige holde sig for øje, hvad det er man gør for at motivere og fastholde sine dygtige medarbejdere, som man måske så meget desto mere har brug for i disse svære tider," siger Tony Franke.
Smileyen skal være glad
Når alt kommer til alt, mener han, er det nemlig ikke løn, der afgør om en medarbejder føler sig værdsat og er tilfreds på jobbet. Det er mavefornemmelsen.
"Jeg tror, at vi mennesker på et banalt plan er helt utrolig meget drevet af, hvor glade vi er, når vi går hjemmefra om morgenen. De 200 ud af de 220 dage vi går på arbejde om året, der er det den intuitive fornemmelse, der afgør det," siger han.
"Hvis det er en glad smiley, så tror jeg, at det kan kompensere for meget, men hvis det er en sur smiley, så kan end ikke høj løn, frugtordning og motionsrum i kælderen veje det op," siger Tony Franke, direktør i Dansk IT.
