Side 3 af 4 Fortsat fra: Har din virksomhed ondt i online-omdømmet?

Google kan smide dig ud

Hvis virksomheden er del af et globalt selskab, så er opgaven straks noget sværere, fordi en negativ omtale af et fejlslagent produkt hurtigt kan sprede sig til tunge nyhedsmedier i flere forskellige lande - herunder Danmark.

"Man er med udenlandske historier nødt til at have et godt SEO-netværk i de forskellige lande, hvor den negative omtale kører. Netværket kan bruges til at få publiceret artikler, der modgår kritikken. Derefter søgeoptimerer netværket virksomhedens positive historier via forskellige hjemmesider, som er oprettet til formålet," forklarer Thomas Rosenstand fra Concept Interest.

Pas på kreativiteten
Kreativiten med at optimere virksomhedens positive online-tilstedeværelse har dog i flere tilfælde moralske og tekniske begrænsninger.

Hvis ens virksomhed eksempelvis prøver at tryne konkurrerende virksomheder ved at oprette hjemmesider og blogs, der linker til dårlige historier om konkurrenterne for at få deres dårligdomme til at rangere højt i søgeresultaterne, står de fleste SEO-selskaber af.

"Promovering af negativ omtale af konkurrenten er ud over min moralske grænse," fastslår Thomas Rosenstand, der heller ikke vil hjælpe med at fjerne fokus fra verserende straffe­sager.

Søgespekulationer kan rent faktisk føre til mere konkrete online-dødsdomme, som hotelkæden Radisson SAS og bilfabrikanten BMW måtte sande, da Google dryssede selskaberne af ved yderkanten af internettet i henholdsvis 2004 og 2006.

Virksomhederne havde i lighed med andre globale og lokale firmaer forsøgt sig med skjulte hjemmesider fyldt med nøgleord, der via javascript omdirigerede brugerne til de rigtige sites.

De såkaldte doorway-sider takserede Google til at have en meget lille værdi for internet-brugerne, og søgegiganten forviste derefter søgefuskerne til en online-tilværelse uden for Google-indekset.

BMW faldt dog hurtigt på knæ og blev taget til nåde, men måtte i lang tid leve med en Google PageRank på 0 efter sin søgesynd.

I dag er BMW.com igen oppe på 7 ud af 10 mulige på Googles skala over hjemmesiders værdi.

"Inden for reputation management sondrer man mellem, om et firma har begået ulovligheder, eller det bare har dummet sig. Det sidste kan vi gøre noget ved," lyder det fra Martin Stahl.

"Fona er nederen!"
Nogle af de firmaer, der kunne gøre noget ved uheldige sager på nettet, er køkken-virksomheden Vordingborg Køkkenet og elektronikkæden Fona.

Begge selskaber bliver omtalt meget negativt blandt de fem første resultater i en Google-søgning på firmanavne, efter utilfredse kunder har fået luftet hævntørsten på nettet.

Overskriften "BRUG ALDRIG Vordingborg Køkken!!!" fra 4. december 2000 dækker over køkkenkunden Lars Dohns oplevelse af en katastrofal kundeservice hos Vordingborg Køkkenet.

Historien indtager anden- og tredjepladsen hos Google og går igen på fremtrædende placeringer hos de søge-konkurrenterne Yahoo og Live Search.

Ifølge salgs- og marketingchef Mads Skjoldby fra Vordingborg Køkkenet har selskabet valgt at lade historien stå, fordi den fortæller noget om, hvilken udvikling selskabet har været igennem.

"I 2000 var det en franchise­tager, der stod for forretningen bag den uheldige historie. Nu ejer vi alle butikkerne og bruger kun certificerede snedkere i modsætning til for otte år siden. Med den dårlige historie har vi muligheden for at fortælle om det nye ejerskab og den fantastiske udvikling, vi har været igennem. Derfor gør vi ikke mere ved historien," lyder hans forklaring.

Denne udvikling fra 2000 til 2009 (hvor selskabet har øget omsætningen fra 60 til 300 millioner kroner) står dog ikke omtalt nogen steder på selskabets egen hjemmeside.

På Lars Dohns hjemmeside med den uheldige køkkenhistorie står der til gengæld, at Vordingborg Køkkenets administrerende direktør i 2000 kontakter Lars Dohn med det formål at få fjernet historien. Lars Dohn forklarer, at han gerne ville fjerne referencerne til Vordingborg Køkkenet mod en betaling på 20.000 kroner, hvilket Vordingborg Køkkenet anser for pengeafpresning og pudser sin advokat på Lars Dohn.

"Jeg har bare brugt min ytringsfrihed for at dele mine erfaringer med andre," forsvarer Lars Dohn sig med.
Vordingborg Køkkenet har ingen kommentarer til den version, fordi selskabet ikke ønsker "at rippe op i den gamle historie".

For Fonas vedkommende er det en lidet flatterende kunde-historie på iværksættersitet Amino om en kikset MacBook-reparation, der kan findes under overskriften "Fona er bygget af nederen!".

Computerworld har været i kontakt med Fona, som ikke øn­sker at medvirke i denne artikel.

Artiklen fortsætter på næste side...






Premium
Anne Marie Engtoft Larsen gør klar til at rejse til USA som Danmarks nye tech-ambassadør: "Jeg har glædet mig helt vildt"
Interview: Om få dage drager Anne Marie Engtoft Larsen til Silicon Valley, hvor hun indtager embedet som Danmarks nye tech-ambassadør. "Mit mandat bliver at at fokusere på, hvordan vi skaber handling," siger hun i sit første interview som Danmarks tech-ambassadør.
Computerworld
Ups!: Gammelt fjernsyn lagde internetforbindelsen ned i hel landsby i halvandet år
I halvandet år var en hel landsby i Wales plaget af elendig bredbåndsforbindelse, som begyndte hver dag klokken syv om morgenen. Teknikere kæmpede med at løse mysteriet, men lige meget hjalp det. Årsagen viste sig at være et brugt tv, som en af byens familier havde taget i brug.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Find den rette model til din organisation: Ny guide til outsourcing er fyldt med tips & tricks
Mængden af outsourcede it-opgaver er steget støt over de sidste 10 år. Det giver mening, for samtidig er kompleksitet og forretningens forventninger til hastighed også steget. Men outsourcing er også et strategisk valg. For skal du hyre direkte, gennem en leverandør eller skabe dit eget sourcingselskab? Og hvad er fordele - og ulemper ved hver model? Det får du en række konkrete bud på hvor 5 relationship modeller og 3 prismodeller gennemgås og evalueres.