Microsoft taber på søgemarkedet

Microsofts andel af internetsøgninger i USA faldt til det laveste i 12 måneder, viser Comscores rapport over internetsøgninger for februar. Microsofts Steve Ballmer er stadig interesseret i Yahoo.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Comscores undersøgelse viser, at Microsoft i februar havde 8,2 procent af alle søgninger i USA, hvilket er et fald fra en andel i januar på 8,5 procent, og er den laveste andel i 12 måneder ifølge analysefirmaet.

Resultaterne, som IDG News Service har set og fået bekræftet af Comscore, viser, at Google også i februar stod stærkt med 63,3 procent af alle søgninger i USA, hvilket er en stigning på 41,6 procent i forhold til samme måned sidste år.

Yahoo klarer sig også godt på andenpladsen med 21 procent af de amerikanske søgninger i februar, hvilket er en andel, der kun har haft små udsving på få procentpoint siden september sidste år. Yahoos andel af søgninger er vokset 26 procent i forhold til februar 2008.

Ask.coms andel af søgninger er ifølge Comscore forbedret en smule i februar. Virksomhedens andel lå på 4,1 procent, hvilket udgør en let stigning fra 3,9 procent i januar.

AOL, som tirsdag offentliggjorde at have lokket Tim Armstrong fra sit job som president of Americas hos Google til at blive ny bestyrelsesformand og CEO hos AOL, oplever et næsten alle tiders lavpunkt med kun 3,9 procent af søgninger i USA.

Ifølge Comscore steg det gennemsnitlige antal af søgninger i USA med 32,6 procent i forhold til februar sidste år.

Gogle så stærk som nogensinde

Steve Ballmer fortalte sidste måned i et finanstelefonmøde, at han ikke var alt for bange for Google, når det kommer til internetsøgning og -annoncering i USA, da dette er et af søgegigantens "svageste markeder" set i forhold til Europa, hvor det "kun handler om Google".

Han gør dog måske klogt i at genoverveje dette standpunkt, da Google fortsat står så stærk som nogensinde som den foretrukne søgemaskine blandt amerikanske internetbrugere.

Ballmer erkendte, at Microsofts svage markedsandel mod Google "ikke kommer til at ændre sig lige med det samme." Han henviste dog til virksomhedens udnævnelse i december af den tidligere leder af søgning og annoncering hos Yahoo Qi Lu som ny president of online services, som blot en enkelt faktor, der burde hjælpe til at skabe vækst i Microsofts søgningsandel og derefter inden for online-annoncering.

Fisker stadig efter Yahoo

Microsoft afslørede også i sidste måned efter flere måneders rygter, at virksomheden er i gang med internt at teste en ny søgemaskine ved navn Kumo, som med tiden vil blive kernen i Live Search.

Microsoft udviklede Kumo med semantisk søgeteknologi, der blev erhvervet sidste juni fra startup-virksomheden Powerset. Powerset udviklede en teknologi, der forsøger at forstå den generelle betydning af, hvad folk skriver i en søgning, og søgeresultaterne er baserede på denne forståelse.

Steve Ballmer har konsekvent givet udtryk for, at Microsoft stadig er interesseret i en eller anden form for samarbejde med Yahoo om at forbinde de to virksomheders onlinesøgnings- og -annonceringsstrategier, hvilket Microsofts chief operating officer, Kevin Turner, gav genlyd af i en rapport, der netop er blevet offentliggjort.

Men når nu Yahoos andel af søgemarkedet virker stabilt, er det ikke sikkert, at virksomheden under ledelse af den ny CEO, Carol Bartz, er lige så opsat på at indgå en aftale, som Microsoft er.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job