Her er IT Factorys dyrt-købte identitet

Alt der kom ud af Stein Baggers mund var ikke løgn. Faktisk fik selskabet udviklet en helt ny firma-identitet af det berømte firma Jacob Jensen Design.

Artikel top billede

Meget kan man sige om Stein Bagger, men han gjorde ikke tingene halvt.

På trods af at IT Factory kun havde en reel omsætning på omkring en million kroner, hyrede direktøren det berømte designhus Jacob Jensen Design til at udvikle et nyt såkaldt Corporate-ID til IT Factory.

"Vi lavede tre forslag til firma-identiteter, som vi gør til alle kunder. Et med et B&O-look, et i Google-stil og så et udpræget skandinavisk, hvor der er fokus på det trykte ord," siger direktør Timothy Jacob Jensen, der er søn af Jacob Jensen.

Timothy Jacob Jensen forklarer, at Stein Bagger og IT Factory valgte det sidste forslag, der skulle gennemsyre alt i firmaet lige fra brevpapir, et særligt vokssegl og selve hovedsædet (se billeder i boksen til højre).

Designeren husker Stein Bagger som perfektionist, der ville have det bedste.

Timothy Jacob Jensen vil ikke røbe prisen for opgaven, der skulle være klar i december 2008.

"Men det har ikke været gratis," siger han.

Brik i søforklaringerne

Stein Bagger brugte selv arbejdet med identiteten til at vinde tid - inden skandalen rullede.

7. november 2008 fremhævede Stein Bagger netop arbejdet som et bevis overfor omverdenen på, at man "bare skulle vente til 2009" med at se alle IT Factorys kunder og det nye IT Factory.

Udmeldningen kom i forlængelse af et knap tre timer langt interview, som it-blogger Dorte Toft, Computerworlds chefredaktør Jan Horsager og journalist Kristian Hansen havde med Stein Bagger 29. oktober 2008.

Som opfølgning på interviewet blev en række konkrete spørgsmål sendt til Stein Bagger, og i svarene fremhæver it-direktøren blandt andet arbejdet med den nye identitet.

En række andre oplysninger i svaret har siden vist sig at være løgn og det pure opspind . Blandt andet direktørens akademiske meritter.

Andre oplysninger fra dengang, inden skandalen rullede 1. december 2008, er uafklarede. For eksempel om der vitterligt fandtes fire falske internetprofiler af Stein Bagger, som direktøren påstod i svaret.

Nu skal IT Factorys nye identitet udstilles på Kunstindustrimuseet.

Imens vælter historierne frem i danmarkshistoriens vel nok mest omtalte og uden tvivl mest spetakulære svindelsag.

Dagens nyhedshøst er, at Bagmandspolitiet jagter en kæmpe diamant i Frankrig, at revisorselskabet KPMG, der godkendte et regnskab med en omsætning på en milliard, kan se frem mod et milliard-sagsanlæg, og at Stein Baggers retssag kun kommer til at vare et par dage.

Annonce

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Data Engineer til at udvikle PET's dataplatform

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S