Danmark skal kunne angribe på internettet

Internettet er en kampzone, og angreb er det bedste forsvar. Derfor skal Danmark kunne slå til med digitale angrebsvåben mod fjender.

Artikel top billede

Fremtidens kampzone er på internettet. Derfor skal Forsvaret ikke blot kunne forsvare landet med defensiv, digital teknik, men også angribe fjenden på internettet.

Det fremgår af den rapport som Forsvarskommissionen offentliggjorde i sidste uge om fremtidens forsvar, fortæller Jesper Britze, der er it-direktør i Forsvaret.

"Der står klart og tydeligt, at Forsvaret vil have ny kapacitet, og oven i købet ønsker man at blive offensiv på området," siger Jesper Britze.

Han ser kommissionens redegørelse som en klar første indikation på, at medlemmerne ønsker at Forsvaret skal opbygge en offensiv kapacitet på internettet.

"Forsvaret ønsker at være offensiv i cyberspace. Og ikke kun defensiv, som vi har været tidligere," siger Jesper Britze.

Politisk er der dog stadig lang vej til, at Forsvaret kommer til at råde over langtrækkende missiler på internettet.

Kommissionens redegørelse skal nemlig danne grundlaget for en politisk debat, hvor partiernes forligsordførere skal blive enige, før et nyt forsvarsforlig er indgået, slår han fast.

"I første omgang skal politikerne blive enige. Og så skal man så hitte ud af, hvordan man gør det her," siger han.

Ingen slagstyrke

I dag rådet Forsvaret over masser af kapacitet til defensiv krigsførelse på internettet.

Samtidig har Forsvaret gennem samarbejde med FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) stor kapacitet inden for varsling af it-trusler, forklarer it-direktøren.

Men når det kommer til muligheden for at lave egentlig udfald mod fjenden på nettet, har Forsvaret ifølge Jesper Britze ingen muligheder. Og det er derfor, at Kommissionsrapporten foreslår opbygningen af et såkaldt Computer Network Operation (CNO) - beredskab.

Ifølge Jesper Britze er det endnu for tidligt i processen at uddybe, hvad det offensive beredskab skal bestå i.

"Men det er jo med udgangspunkt i den gode militærdoktrin om, at det bedste forsvar er et angreb," siger han.

Han forklarer, at CNO-beredskabet eksempelvis vil kunne bruges, hvis nogen forsøger at gennemføre et angreb mod Forsvarets netværk.

Samtidig vil det offensive beredskab i forbindelse med en kamphandling kunne bruges til at forhindre fjenden i at bruge datanetværk til hans formål.

"I stedet for bare at forsvare sig, kunne det jo være interessant at gå i sulet på dem," siger Jesper Britze.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job