It er normalt ikke et selvstændigt fag i folkeskolen, men det er det på Erritsø Centralskole, der ligger i Fredericia kommune.
For halvandet år siden fik skolen grønt lys til at gennemføre et forsøgsprojekt, der bragte it helt frem på første række i klassen. Og det har givet en markant ændring i kundskabsniveauet.
"Formidlingsmæssigt er it-elverne super professionelle, og de kan anvende tekst, lyd, billeder, video, eller hvad der nu kræves til deres fremlægning. Det er ret imponerende," fortæller it-klasselærer Søren Christensen.
For at sætte damp under it-kedlerne er alle elever i forsøgsklasserne udstyret med en bærbar computer. På It-linjen har eleverne desuden fået mulighed for at benytte sig af interaktive tavler i skolen og små mobile enheder til undervisning uden for skolens område, eksempelvis i naturfag.
Eleverne har også haft deres egen elektroniske skoletaske med indbygget digitalkamera, BlueTooth og Skype.
Elev-administration
Eleverne har selv haft de fulde administrative rettigheder over deres egne computere og har selv haft mulighed for at styre anvendelsen og integrationen af forskellige digitale enheder som GPS, MP3-afspillere eller mobiltelefoner, som har kunnet understøtte deres projekter.
Samtidig har Cyanit, en lokal it-virksomhed, bygget et netværk uden om skolens normale it-struktur, som kun anvendes af de studerende i it-klassen.
Derved sikres en mere konstant adgang til internet og infrastruktur.
"Det er helt nødvendigt. Hvis man vil arbejde med it, skal det bare fungere," fortæller Casper Albertsen, der er faglærer i it-klassen.
Eleverne i klassen har almindelige timetal i alle skolefag. Men klassen får derudover fire timers ugentlig undervisning i brugen af deres bærbare computer og digitale programmer.
Eleverne i it-klassen forpligter sig også til at deltage i konkurrence-weekender, hvor de konkurrerer med andre skoler om produktionen af podcasting-programmer samt andre digitale produktioner.
Ikke nørdet
Undervisning med udgangspunkt i it giver nogle helt klare kompetencer hos eleverne.
"Noget af det, der virkelig har rykket i forhold til en almindelig skoleklasse, er elevernes evne til at kommunikere," fortæller Søren Christensen, der er klasselærer i 8. klasse på it-linjen.
"Eleverne bliver meget hurtigere bedre end os til at anvende programmer og hardware, og på det betjeningsmæssige kan vi som lærere ikke følge med. Vi bliver derimod konsulenter, der udarbejder oplæg, som slippes fri i klassen. Det betyder i praksis, at vi bruger meget lidt tid på programmerne og rigtig meget tid på det faglige indhold," siger Søren Christensen.
På it-linjen handler det ikke om at være nørdet, men om at være eksperimenterende og åben.
"Selv om vi er underlagt den samme folkeskolelov som alle andre, har vi mange flere strenge at spille på og flere værktøjer til at nå målet," siger Søren Christensen.
Lavpraktik i højsædet
De to lærere vurderer, at den solide it-undervisning har en synlig effekt for elevernes kreative og innovative tænkning.
"It og digitale værktøjer taler et klart sprog til eleverne, det appellerer til elevernes lyst til at arbejde med stoffet, fordi de oplever at have en positiv og inspirerende medspiller i computeren."
"Der er meget konkrete muligheder i undervisningen, hvilket betyder, at man kan fange nogle af de skoletrætte eller mindre gode elever, men jeg tror ikke, at man kan fange alle. Det er typisk dem, der også er dygtige til den traditionelle undervisning, som også klarer sig godt i it-klassen."
De første går videre i år
Om elevernes it-kundskaber kan anvendes i det videre uddannelsesforløb, kan endnu ikke dokumenteres, men forventningerne er høje.
"Vi arbejder med mange af de redskaber, der bruges på eksempelvis HTX og Handelsskoler, så vi har en forventning om, at de er bedre rustet," siger lærerne fra Fredericia.
Den første afgangsklasse fra it-linjen sendes videre i uddannelsesforløbet til sommer 2009.
"Altid på" er livslinjen
Ud over pædagogik, hardware og software er det også lavpraktiske ting, der skal være på plads, før it i skolen kan give pote.
Tingene skal ganske enkelt fungere. Det lyder helt banalt, men det er et kæmpe problem i folkeskolen.
"Der, hvor tingene for alvor kan kikse, er i forbindelse med nedbrud eller andre it-komplikationer, der sætter tingene i stå. Tilgængeligheden, det at isenkrammet virker, er grundlæggende nødvendigt for undervisningens gennemførelse," lyder det fra Søren Christensen.
"It-supporten skal derfor være tilgængelig på sidelinjen, så der kan rykkes hurtigt ud i undervisningssituationerne," vurderer underviserne.
Kildekritik er vigtig
Vedligeholdelse af computeren og det, som kaldes net-hygiejne, er også en vigtig del af skoleskemaet i det jyske.
"Internettet er helt ucensureret og slet ikke udvalgt og gennemarbejdet som det undervisningsmateriale, vi normalt anvender i skolen. Det kræver, at man lærer eleverne at se kritisk på deres kilder," fortæller Søren Christensen.
Erritsø Centralskole vurderer, at de samlede etableringsudgifter for en it-klasse er cirka 300.000 kroner. Heraf går 100.000 kroner til ekstern support.
It-linjen ved Erritsø Centralskole blev etableret som et udviklingsprojekt sammen med blandt andet Apple, Arkitema, Carl Bro, Danfoss Universe, DR Undervisning, Gyldendal Uddannelse, LEGO Learning Institute, SIS International, UNI-C og Undervisningsministeriet.
Senest har skolen etableret et samarbejde med Dansk IT.
