Kvinderne tager mere magt i it-branchen

Kvinderne er på vej ind i topledelsen i dansk it. Det er rigtigt godt for virksomhederne, mener kvinderne selv.

Artikel top billede

Kvinderne er kommet frem i dansk it. Fotokilde: Mikael Rieck.

Toppen af den danske it-branche har fået et mere feminint ansigt.

Det viser en ny undersøgelse lavet af IT-Branchen. I dag er seks procent af de administrerende direktører i branchen kvinder - mod knap fire procent for et år siden.

"Tallene er små, men udviklingen går støt og sikkert i en retning, hvor der bliver bedre balance mellem kvinder og mænd," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB i pressemeddelsen fra IT-Branchen.¨

Og det kan være rigtigt godt for erhvervslivet, at flere kvinder kommer ind i ledelsen. Det fortæller en rapport lavet af McKinsey i oktober 2008.

Her viser det sig, at kvinder i fem ud af ni ledelsesstrategier er bedre end mænd, mens mændene kun er bedre i to af strategierne. I de to resterende ledelsesstrategier er mænd og kvinder lige gode.

Kvinder overalt

Det er ikke kun i den absolutte topledelse i it-branchen, at kvinderne har sat sig i direktørstolene.

Hele 49 procent af alle it-virksomheder har nu en kvinde i direktionen mod blot 43 procent sidste år.

Samtidig sidder kvinderne på en tredjedel af alle bestyrelsesposter i danske it-virksomheder.

Det er især under HR, markedsføring/PR og jura-ledelserne, hvor kvinderne dominerer. På alle tre felter i it-branchen, er der flere kvindelige end mandlige chefer.

Mænd scorer kassen, men kvinderne er bedre

Men kvinderne skal blive bedre til at kigge på lønnen. Det fremhæver Ulla Theil, direktør for IT Delivery Service Management Operations IBM.

"Mange piger vil ofte gerne tage et job, hvor der er en social eller kreativ side til jobbet. Men det kan så godt være, at lønnen der ikke er så god," siger Ulla Theil.

"Vi skal gøre it nærværende og vi skal gøre it meningsfyldt. I dag når jeg går på arbejde, så er jeg med til at holde det danske erhvervsliv igang, så vigtig er it nemlig blevet for samfundet."

Den overordnede løsning er ifølge Ulla Theil at gøre it branchen mere attraktivt for kvinderne, samtidig med, at de studier, som danner fødekæden for for it branchen også bliver mere attraktiv for kvinder.

Dette gøres ved at vise flere kvindelige rollemodeller med succes og resultater.

"På den måde vil vi også som branche opnå flere kvinder i bestyrelserne og på direktionsposterne," siger Ulla Theil.

"Selvfølgelig skal kvinderne også have kvalifikationerne. Men de kvindelige værdier viser sig netop på bundlinjen."

Flere kvinder skal ind i branchen

Men IT-Branchen er dog ikke fuldt ud tilfreds med det nuværende antal af kvinder i branchen og sætter endnu højere mål for udgangen af 2010.

"IT-Branchen har en målsætning om, at branchen allerede ved udgangen af 2010 har markant flere kvindelige top-ledere. Målet er 15 procent administrerende direktører, og at der er kvindelig repræsentation i 60 procent af bestyrelserne," står der i pressemeddelelsen.

Hvad kan ledelserne i sidste så gøre for at trække flere kvinder til faget?

"Vi skal fortælle, at man ikke behøver at være it-specialist for at gøre karriere, og hvilke arbejdsopgaver man har som leder i en it-virksomhed," forklarer Cecilia Bonefeld-Dahl til Oestrogen.dk

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse