A.P. Møller - Mærsks nye it-direktør, Flemming Steen, har sat sig bag skrivebordet som chef for et omstridt - men også uhyre vigtigt - område.
Set med historiske briller har it-kapitlerne i Mærsk-koncernen været præget af succes.
Den danske erhvervsgigant har buldret frem på omsætning og overskudssiden i årtier, hvilket er sket i samme periode, som den digitale revolution har raset med fuld styrke.
Ingen virksomhed har kunnet overleve perioden uden at tilpasse sig de enorme it-fremskridt, der har fundet sted i samfundet og erhvervslivet.
Ikke mindst var den nu 95-årige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller styrmand under den digitale revolution, indtil han slap tøjlerne i 2003.
Hans strategi har i høj grad været et tæt parløb med IBM, der leverede de første hulkort-maskiner til koncernen i 1956.
Siden har samarbejdet udviklet sig, og Mærsk Mc-Kinney Møller blev i 1970 den første ikke-amerikaner, der indtrådte i IBM's bestyrelse, hvor han sad indtil 1984.
Sans for detaljen
Skibsrederen er frem for alt kendt for sin nærmest skræmmende sans for detaljen. Det gør sig også gældende på teknologiområdet, hvor han sætter sig ind i selv den mest langhårede teknik i blandt andet de nye, moderne skibe til gruppens flåde.
Intet bliver overladt til tilfældighederne, og de talrige bøger om Mærsk Mc-Kinney Møller beretter da også om ledere på Esplanaden, der knap får et ben til jorden, hvis de dukker op på Mærsk Mc-Kinney-Møllers kontor kun halvt forberedt på de mulige scenarier for projekter.
Det var også under skibsrederen, at Mærsk Data blev oprettet i 1970 som leverandør af it til alle koncernens datterselskaber.
Da Jess Søderberg i 1986 blev sat i spidsen som formand for Mærsk Data, var det med målsætningen om, at Mærsk Data skulle blive verdens bedste på sit område. Det lykkedes i nogen grad målt på vækst i nøgletallene.
I 1986 lå Mærsk Datas omsætning på 199,5 millioner kroner og antallet af medarbejdere var 227.
I 2001 var omsætningen vokset til 3,0 milliarder kroner, og antallet af medarbejdere var steget til 2.449.
Optræk til uvejr
Det skulle imidlertid ændre sig. For administrerende direktør Jess Søderberg vurderede, at alle aktiviteter uden for Mærsk-koncernens kerneområder - olie, shipping og detailhandel - skulle sælges fra.
Der kom dog til at gå en del år, inden denne plan kunne effektueres for Mærsk Data, der først i 2004 blev solgt til IBM. Salget skulle senere vise sig at få fatale konsekvenser for it-driften hos Maersk Line, fordi mange medarbejdere flygtede fra selskabet efter salget.
Men endnu en begivenhed skulle vise sig at komme til at spille en stor rolle for it-historiebogen hos A.P. Møller - Mærsk, nemlig underskriften på fusionen med det konkurrerende, hollandske rederi P&O Nedlloyd i 2005.
Mærsk håndterede på dette tidspunkt omkring to millioner containere årligt, mens P&O Nedlloyd håndterede omkring 900.000 containere om året.
Med udsigt til en synergi-gevinst på op mod 1,7 milliarder kroner om året sprang man ud i det store projekt.
For at gøre det hele endnu mere kompliceret påbegyndte Maersk Line i 2002 en integration af et nyt stort it-system.
Og kombinationen af de tre ting - udrulning af et nyt it-system, en gigantisk fusion og et frasalg af et for koncernen afgørende it-selskab - udløste en it-skandale af dimensioner.
I foråret 2006 begyndte kunderne at mærke det for alvor.
De fik den forkerte fragt på det forkerte tidspunkt til den forkerte pris.
Skandalen kostede Mærsk-koncernen op imod 1,3 milliarder kroner i rene it-udgifter. Dertil kom et ukendt beløb på image-kontoen.
Blodbad og ny struktur
Kort tid efter skandalen begyndte at rulle, var der ifølge flere medier et sandt blodbad på ledelsesgangene på Esplanaden.
Administrerende direktør Jess Søderberg måtte gå på pension to år tidligere end annonceret, og flere topchefer røg ud med ham.
Ny mand i topchefens stol blev Nils Smedegaard Andersen, der kom fra Carlsberg, hvor han på it-området havde aflivet en række it-problemer ved at hente en rationaliseringsekspert uden det store forhåndskendskab til it ind som it-chef, nemlig Lars Krejberg Petersen.
Et af de mere dramatiske initiativer, som Nils Smedegaard Andersen fik sat i søen, er rationaliserings-projektet
Stream Line, der førte til afskedigelse af 3.000 ansatte. Stream Line blev dermed det måske største omorganiseringsprojekt i rederiets historie.
Også strukturen for centrale enheder på Esplanaden bliver justeret af Nils Smedegaard Andersen, hvor it-driften fjernes fra Group IT.
Efter ændringen siger topchefen samtidig farvel til it-direktør igennem fem år, Carsten Dalsgaard, ligesom it-cheferne, CIO'erne, i Maersk Line og to andre selskaber skiftes ud.
Ny mand i Carsten Dalsgaards stol bliver Flemming Steen, der tidligere har stået i spidsen for omorganiseringsprojektet Stream Line.
Flemming Steen er uddannet økonom og ligner samme valg af profil til en it-post, som Smedegaard valgte hos Carlsberg.
Tidslinjen
Mærsk og de massive it-problemer
1956
IBM udlejer hulkortsmaskine til A.P. Møller - Mærsk for 38.000 kroner om året.
1965
Den stærkt teknologi-interesserede Mærsk Mc-Kinney Møller overtager roret for koncernen efter sin far Arnold Peter Møller.
1970
Mærsk Mc-Kinney Møller indtræder som den første ikke-amerikaner i IBM's bestyrelse.
1970
It-driftselskabet Mærsk Data bliver oprettet, efter selve ideen er blevet født en de l år tidligere i Mærsk Mc-Kinney Møllers juniorsekretariat.
1986
Mærsk Datas omsætning ligger på 199,5 millioner kroner, og antallet af medarbejdere er steget til 227. Skibsreder Jess Søderberg indtræder som formand for bestyrelsen.
1993
Jess Søderberg, der som ung it-iværksætter har haft stor tiltro til mulighederne i it, tiltræder som ny administrerende direktør for hele Mærsk-koncernen efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der samtidig udtræder af IBM's Advisory Board hos IBM.
2001
Omsætningen hos Mærsk Data er vokset til tre milliarder kroner, og antallet af medarbejdere er på det tidspunkt steget til 2.449.
2002
Maersk Line igangsætter omfattende udskiftning af it-systemerne og udrulning af et nyt stort system.
2003
Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, der hos Topdanmark har interesseret sig en del for it, men udtrykt nogen uvilje mod eksterne it-konsulenter, afløser Mærsk Mc-Kinney Møller på bestyrelsesposten hos rederigiganten.
2004
Mærsk Data sælges til IBM Danmark A/S. Samtidig bliver DMdata, som A.P. Møller - Mærsk har ejet i halvpart med Danske Bank, solgt til IBM. Der blev i den forbindelse indgået en flerårig outsourcing-aftale, så IBM herefter leverer it-ydelser til virksomheden. Jess Søderberg forlader posten som formand for Mærsk Data.
2005
A.P. Møller - Mærsk og den hollandske konkurrent P&O Nedlloyd fusionerer.
2006-2007
Der opstår store it-problemer, som fører til et tab i rene it-udgifter på 1,3 milliarder kroner. Helt frem til november 2007 beretter kunder om problemer.
2007
Jess Søderberg må gå fra A.P. Møller - Mærsk to år før annonceret. Flere andre topchefer ryger ud med ham.
2007
Nils Smedegaard Andersen hentes ind som administrerende direktør fra Carlsberg, hvor han placerede rationaliseringseksperten Lars Krejberg Petersen, der ikke havde det store forhåndskendskab til it, som it-chef.
2007
Stream Line iværksættes, hvor finansdirektør Flemming Steen fra Junckers Industrier hentes tilbage til koncernen som chef for effektiviseringsprojektet, hvor op imod 3.000 personer fyres i Maersk Line.
2008
Nils Smedegaard Andersen foretager en strukturændring, hvor it-driften fjernes fra Group IT på Esplanaden.
2009
It-direktør Carsten Dalsgaard fyres. Siden udskiftes også tre CIO'er i markante forretningsenheder - herunder Maersk Line.
2009
Flemming Steen ansættes som chef for Group IT.
