Festen er slut og maden er spist. Trods danske succes-historier som Skype, Giga og Navision er de unge studerende, der skal følge op på den danske innovationshistorie i tvivl om, de nu vil satse butikken i disse nedgangstider.
Knap tredive ph.d.-studerende var samlet for at høre på de udfordringer, der venter, når man starter virksomhed. Men efter foredragene stod de unge ikke ligefrem på spring for at registrere deres nye firma og gå i gang med sælge en ny computerchip eller et nyt softwareprogram.
"Jeg tænker ikke så meget på, hvad det er for et produkt, jeg skal ud og sælge, men snarere, at jeg vil gøre noget for samfundet," fortæller en ung mand til herren med det grå jakkesæt, som forsøger at forklare den unge mand, hvad der skal til for at deltage i iværksætter-turneringen Venture Cup.
Ikke til salg for mammon
Den unge mand, som hedder Kai Heussen, er ph.d.-studerende ved institut for elektroteknologi på DTU, og han har det ikke godt med at markedsføre sine ideer som produkter. Det ligger fjernt fra hans idealer om at gøre noget for samfundet, men samtidig erkender han dog, at der skal penge til for at realisere hans ideer.
"Eventet giver en idé om, hvad der skal til for at omsætte din forskning til handling," fortæller Kai Heussen.
En af de mere håbefulde unge deltagere i arrangementet er Arshad Saleem. Han har modsat mange andre af sine medstuderende fået blod på tanden og mener at have fået bedre styr på, hvad der egentligt skal til for at starte virksomhed.
"Jeg er i gang med at lave digitale kontrolsystemer til energiindustrien, og eventet har helt klart åbnet mine øjne for, hvad der kræves for at starte virksomhed. Jeg overvejer meget mere seriøst at starte min egen virksomhed," siger Arshad Saleem, der er ph.d.-studerende på elektroteknologi-instituttet på DTU.
Ventureselskaberne mangler penge i krisetid
At eventet giver nogle ideer om, hvad det at starte forretning kræver, kan man se ud fra programmet. Her er en række folk fra venturekapital-branchen, der netop skal omsætte ideer til produkter. Og her er juridisk rådgivning omkring patenttegning og de faldgruber, iværksættere skal passe på, når de forvandler deres tanker til penge.
Men det er ikke ligetil for de unge forskere at omdanne sig til fremadstormende erhvervsfolk. Det er noget, der kræver businessplaner og overtalelsesevner.
Kvinden, som de unge skal overtale, hedder Ulla Brockenhuus-Schack. Hun er managing partner i venturekapital-selskabet Seed Capital, og i disse krisetider mener hun, at ventureselskaber er mere påpasselige med pengene.
"Situationen er katastrofal for de små iværksættere. De penge, der er på markedet, bruges på at beskytte eksisterende investeringer frem for at satse på nye forretninger," siger Ulla Brockenhuus-Schack.
Det sikre karrierevalg
Det er ikke alle unge, der er lige begejstrede for at følge rådet med at starte egen virksomhed.
"Det er rigtigt svært at skulle etablere sit eget navn og brand inden for konsulentvirksomhed. Her kræver det lidt erfaring først, og hvem vil købe rådgivning af et nystartet firma?" kommer det retorisk fra Zaza Nadja Lee Hansen, ph.d.-studerende ved institut for Planlægning, Innovation og Ledelse ved DTU.
Netop it-branchen har et fortrin, når helt grønne studerende skal ud og sælge et softwareprodukt, mener John Heebøl, der er en af foredragsholderne ved eventet.
"It-branchen er rigtig god for opstartsvirksomheder, da startkapitalen for dem ikke behøver at være så stor. Det eneste, en sådan virksomhed kræver, er nogle computere og nogle skarpe hoveder," siger John Heebøl, underviser og centerleder i entreprenørvirksomhed ved DTU.
Og de unge håbefulde skal bare kaste sig ud i iværksætteriet, for ifølge en af de største danske filosoffer er det her, at den virkelige livsglæde findes.
"Skulle jeg ønske mig noget, da ville jeg ikke ønske mig rigdom eller magt, men mulighedernes lidenskab. Det øje som overalt, evigt ungt, evigt brændende ser muligheder. Nydelsen skuffer, muligheden ikke," skrev Søren Kierkegaard.
Men selv Kierkegaard må tale for døve øren, når finanskrise og manglende iværksætterlyst rammer nutidens ungdom.
Rådet fra Søren Kierkegaard kan være fint nok, men det kræver en del mod fra de studerende, hvis de vil bruge deres ungdomsår på at starte egen virksomhed i denne tid og følge mulighedernes lidenskab.
