Landsbyer kan få statstilskud til bredbånd

Europa-Kommissionen arbejder på et forslag, der skal gøre det muligt at give statstilskud til bredbånd i landområderne.

Artikel top billede

Det kan være, at staten i fremtiden vil pumpe danske kroner ud i landsbyerne, så de kan få hurtigere bredbånd. EU er i hvert fald på vej til at gøre det muligt, hvis et forslag fra Europa-Kommissionen vinder gehør.

Den bedste vej til at udbrede hurtigt bredbånd i EU er infrastrukturbaseret konkurrence. Det har Europa-Kommissionen hidtil meldt ud.

Men det er imidlertid ikke særlig attraktivt for to konkurrerende selskaber at udrulle bredbånd i en by, hvor der kun er få indbyggere og dermed et begrænset antal kunder.

Derfor åbner Europa-Kommissionen nu for, at det skal være muligt at give statsstøtte til udrulningen af bredbånd i de områder, hvor der ikke umiddelbart foreligger en rentabel forretningsmodel. Det skriver Financial Times.

"Dette er endnu mere vigtigt under de nuværende økonomiske forhold, fordi investeringer i denne vigtige infrastruktur kan hjælpe den økonomiske genrejsning på kort sigt og tillade langsigtede fordele for den europæiske konkurrenceevne," siger EU's konkurrence-kommissær, Neelie Kroes, til Financial Times.

Udrulning forsinket af vaklende EU-politik

En repræsentant fra Europa-Kommissionen fortalte allerede i februar, at der kunne komme statslig indblanding i de landområder, hvor der ikke forelå en rentabel business case. Samtidig understregede han, at statsmidlerne skulle bruges med omhu.

"Det er vigtigt, at vi tager hensyn til dem, der investerer i infrastrukturen og tager risici," fortalte generaldirektør Bernd Langeheine fra Europa-Kommissionen.

Den første udmeldning kom ved konferencen FTTH Council, der fandt sted i Bella Center.

Her blev der blandt fiberleverandørerne udtrykt utilfredshed med, at der ikke var en klar linje i den europæiske politik på bredbåndsområdet, og at det havde forsinket den europæiske udrulning af fibernettet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S