Analytiker: Apple snart klar med netbook-udfordrer

Mange indikationer peger i retning af, at Apple arbejder på en prisbillig håndholdt mini-computer, der skal tage kampen op med de mange netbooks.

Artikel top billede

De små og prisbillige netbook-computere stormer i disse år frem. De små apparater med begrænset kapacitet har ramt en udækket åre hos de forbrugere, der ikke har brug for de store armsving, men blot de mest enkle funktioner i en pc.

Trods den store fremdrift på markedet, glimrer Apple fortsat med sit fravær på markedet. Og det kommer til at vare ved, lyder det fra analytiker Gene Munster fra analysehuset Piper Jaffray.

Tablet med touch-screen

Han vurderer, at Apple først til næste år vil gå ind på netbook-markedet.

Og det kommer ikke til at ske med en netbook, men derimod med et tablet-lignende apparat, der kommer til at koste nogenlunde det samme som de nuværende netbooks.

Det betyder med andre ord, at Apple til næste år ifølge analytikeren vil entre lavpris-markedet.

Gene Munster bygger sin vurdering på et sammensurium af detaljerede oplysninger, som efter hans vurdering alle peger i den samme retning.

Det drejer sig blandt andet om oplysninger fra Piper Jaffrays asiatiske kontakter i komponent-industrien, nyere Apple-patenter på touch-teknologi til komplekse computere, kommentarer fra Apple-direktør Timothy Cook samt Apples overtagelse af det amerikanske chip-selskab P.A. Semi.

"Det står mere og mere klart, at Apple investerer mere i selskabets forretning for mobile computere," lyder det fra Gene Munster.

Helt ny kategori af Apple-produkter

Han vurderer, at den nye Apple-enhed vil komme på markedet i første halvdel af 2010.

Den vurdering er der dog ikke ren opbakning til blandt analytikerne, hvor andre vurderer, at Apple vil gå ind på det vækst-prægede netbook-markedet allerede i år.

Gene Munster mener imidlertid, at det kræver tid for Apple dels at udvikle det nødvendige styresystem til det tablet-lignende apparat, dels at lukke forhandlinger med mobil-selskaberne om iPhone-lignende tjenester.

"Vi forventer en helt ny kategori af Apple-produkter med et styresystem optimeret til touch-teknologi, der samtidig er mere robust end iPhones styresystem. Sådan en produkt-linie vil blive en hybrid mellem iPhone og Mac, hvilket kræver et nyt styresystem," lyder det fra Gene Munster.

Apple med de dyre produkter har konsekvent 'disset' netbook-computerne. Blandt andet har Timothy Cook - der for tiden står i spidsen for selskabet - langet hårdt ud efter de prisbillige computere.

"Når jeg ser på netbook-markedet i dag, ser jeg trange keyboards, forfærdelig software, skod-hardware, meget små skærme. Det er ikke noget, som vi vil bruge Mac-brandet til," har han tidligere sagt.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S