Selvom det er over et halvt år siden, Stein Bagger-sagen brød ud, og der foreløbig kun er tre personer sigtet i sagen, udover Stein Bagger, så kan eventuelle andre medskyldige ikke ånde lettede op.
Hos Bagmandspolitiet er det nemlig normalt, at der først efter længere tids efterforskning rejses yderligere sigtelser.
"Det er ganske normalt, at der kan gå lang tid, før der rejses sigtelser," siger professor Morten Samuelsson fra CBS, der selv har ført en række sager for Bagmandspolitiet.
Han forklarer, at en sigtelse skal rejses, når efterforskningen fører til, at en person mistænkes for en forbrydelse.
"Det afhænger af efterforskningens udvikling, og det er ikke sikkert, at man fra begyndelsen ved præcis, hvem der skal sigtes," siger professoren.
Morten Samuelsson peger på, at det er meget naturligt, at Stein Baggers tilståelsessag skal overståes først.
"Det er ikke usædvanligt, hvis man for eksempel har et sagskompleks med narkotikasmugling eller en stribe indbrudstyverier, at man afslutter sagerne overfor de, der har tilstået, selvom efterforskningen kører videre mod andre i komplekset," siger han.
"Så selve det at lade Stein Baggers sag komme for retten med en tilståelse er helt efter bogen," fortæller Morten Samuelsson.
Dog skal man tage højde for, at medskyldige ikke kan lukrere på oplysninger fra sagen.
"Hvis man mener, at tilståelsen nogenlunde dækker det, som Bagger kan blive dømt for, og der ikke er efterforskningsmæssige hensyn, der taler for det modsatte - for eksempel hvis det kan skade efterforskningen mod de andre personer, at tilståelsessagen rulles op i retten - så skal man faktisk sørge for at få tilståelsessagen afsluttet hurtigst muligt," siger Morten Samuelsson.
Iagttagere har sat spørgsmålstegn ved, om Stein Bagger og svenske Mikael Ljungman, der er sigtet i sagen, har været alene om svindlen til op imod en milliard kroner.
Undrer sig over dommen
Professor Morten Samuelsson er en af dem, der undrer sig over dommen på syv år til Stein Bagger - eller rettere den rabat, Stein Bagger har fået.
En dom hverken anklager eller forsvarer har valgt at anke.
"Hvis man skal have rabat, så skal man efter min mening gøre sit yderste til, at der ikke står spørgsmål tilbage, som er ubesvarede. Man bør efter min mening ikke kunne være "selektivt" hjælpsom og så få rabat," siger professoren.
Han forklarer, at i denne sag står der spørgsmål tilbage om, hvor pengene er blevet af og oplysninger om andre personer.
"Mange af pengene er gået ind i driften for IT Factory og til et meget stort privatforbrug, men der mangler stadig at blive aflagt regnskab for en stor del. Ligeledes er det mit indtryk, at Bagger ikke i fuld grad hjælper med at belyse de andre personers forhold," siger Morten Samuelsson.
"Vi ved selvfølgelig ikke, hvad han måtte have forklaret til SØK (Bagmandspolitiet, red.), som muligvis ikke er kommet frem af hensyn til efterforskningen. Men bedømt ud fra det, der blev oplyst i retten - og dermed for dommeren - så har Baggers hjælp ikke været 100 procent," siger han.
Selv i tilståelsessager af denne type kunne man have ønsket, at flere forhold blev belyst.
"Også i en proces med en hurtig tilståelsessag - og som nævnt havde SØK ikke andre muligheder - er det muligt at gå til Bagger med de spørgsmål, der savnes svar på," fortæller Morten Samuelsson.
"Bagger kan så enten svare, og så vil der komme lys over mørkeområderne. Eller han kan nægte at hjælpe, og så ville det i retten være lysende klart demonstreret for dommeren, at her har vi en person, som ikke vil lægge det hele åbent frem," fortsætter han.
Morten Samuelsson forklarer, at hertil kunne anklageren så have gjort det meget klart for dommeren, at trods hjælpsomheden med at få orden på de mange forhold, så skal en person, der har begået alvorlig økonomisk kriminalitet, ikke regne med, at det giver rabat, når der er grænser for personens hjælpsomhed.
Morten Samuelsson understreger samtidig, at det var rigtigt af Bagmandspolitiet at påstå anvendelse af § 88, stk. 1, der er den udvidede straframme, for at teste den og stille dommeren frit.
"Men jeg tvivler på, at dette er en sag, hvor den skulle bruges. Så skulle den nok med lige så stor ret være brugt i nogle af selskabstømmersagerne," vurderer han.
Morten Samuelsson konkluderer, at straffen samlet set har ramt normal praksis.
"Syv år er en rigtig straf ud fra normal praksis. Det der er galt er, at dommeren egentlig ville give en højere straf ved at bruge en særlig mulighed for at straffe strengere, men ikke gjorde det, fordi han mente der skulle gives rabat," siger Morten Samuelsson.
