For tiden går etablerede danske spilfirmaer ned på stribe. Tilbage står en underskov af mindre firmaer, som alle kæmper for overlevelse. Men nu vil Socialdemokraterne skride ind og stoppe udviklingen.
"Vi vil støtte den danske spilbranche på samme måde, som vi støtter filmbranchen. Det er afgørende, at vi i langt højere grad er med til at støtte op omkring spilbranchen," siger Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne.
"I løbet af sommerferien vil vi lancere et udspil, der skal styrke den danske oplevelsesøkonomi, og som tager fokus i den danske spilbranche."
Konservativ jordemoder
De Konservative er også parate til at se på muligheder, hvor det offentlige kan hjælpe den hårdt ramte spilbranche.
"Det er klart, at vi ikke bare kan gå ind og give støttekroner her og nu, men vi er villige til at se på, hvordan vi kan være med til at være fødselshjælpere for spilbranchen," siger Henriette Kjær, kulturordfører for de Konservative.
Hun understreger dog, at spilbranchen ikke bare uden videre får støttehjul.
"Den danske spilbranche skal også selv finde ud af at lave forretningsmodeller, der holder," siger Henriette Kjær.
Nuværende offentlige initiativer
IT-Universitetet, der som det eneste universitet i Danmark tilbyder en kandidatgrad i spiludvikling, har de sidste tre år optaget lidt over hundrede studerende på kandidatoverbygningen. Ifølge IT-Universitetet får 80 procent af dem arbejde inden for et års tid efter endt studie, og omtrent 60 procent får arbejde inden for det, de har uddannet sig i.
Vækstfonden har også fokuseret meget på spilfirmaer i deres portefølje og investerer i øjeblikket i tre spilfirmaer. Her sagde Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden, tilbage i 2007, at der skulle investeres 50-75 millioner kroner i onlinespil i løbet af de kommende år.
Der skal brydes nogle tabuer
Tidligere administrerende direktør for IO Interactive, Janos Flösser, mente allerede dengang, at der skal langt mere hårdtslående midler til end de penge, der indtil videre er kommet fra Vækstfonden.
I dag er Janos Flösser ikke blevet mere medgørlig.
"Vi skal op i milliardstørrelsen af investeringer til computerspil, hvis det virkelig skal nytte noget. Hvis man kigger på den danske film- og teaterbranche, så er det jo et område, der ikke kan overleve uden offentlig støtte," siger Janos Flösser.
Og danskerne skal også være bedre til at kigge på udlandet, når det gælder udviklingen af spil. Det siger Jakob Stegelmann, tv-vært i over 20 år på DR's spilprogram, Troldspejlet. Den danske spilbranche har simpelthen lidt under alt for meget rygklapperi, mener Jakob Stegelmann.
"Jeg tror ikke nødvendigvis, at danskere er bedre til at lave spil, end så mange andre. Vi bliver tit benovet over et flot spil fra Danmark, men det er vigtigt at se på, om der også er genklang for spillet i udlandet," siger Jakob Stegelmann.
Bryd tabuerne
Noget af det, som Jakob Stegelmann efterspørger i den danske spilbranche, er en anderledes kultur omkring det at bryde tabuer.
"Japanerne er vanvittig gode til at tænke fuldstændigt vanvittigt. Et spil som Super Mario er jo fuldstændigt absurd, men det har altså vundet stor succes over hele verden. Men ofte tør danskerne ikke komme ud med superflippede ideer, men er bundet af fordomme om god smag og stil," fortæller Jakob Stegelmann.
Investorerne er netop nogle, der ikke - som i udlandet - har set mulighederne for den danske spilbranche. Det fastslår Janos Flösser.
"Der var på et tidspunkt en gylden mulighed for at investere i den danske spilbranche, men det nødvendige skridt kom aldrig. I dag ser vi firmaer som Blizzard have over 2.000 ansatte, og store spil har produktionsomkostninger på 50 til 70 millioner dollars (280-400 millioner kroner, red.)," siger Janos Flösser.
