ICANN på trapperne med nye domænenavne

Snart bliver det muligt at købe domæner som .paris, .green og .ibm. Der er dog endnu en del uafklarede spørgsmål, inden de nye domæne-regler træder i kraft.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hundredvis af nye toplevel-domæner som .nyc, .sport og .food vil se dagens lys, når den nye domæneplan træder i kraft næste år.

Der er dog stadig en del større amerikanske firmaer, der presser på for at få processen til at gå lidt langsommere. De vil gerne have øget beskyttelsen af varemærker, så man kan undgå det såkaldte cybersquatting, hvor domæner bliver taget som gidsler af domænehajer, som spekulerer i at sælge dem videre til de respektive virksomheder.

Samtidig håber man at kunne forebygge phishing i højere grad, end det sker i dag.

Hvem skal eje .deloitte?

Derudover argumenterer flere af de ledende domæneadministratorer for, at der stadig skal være forskel på back-end og kommercielle domæner. ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) har desuden fået en del kritik for den pris, organisationen planlægger at tage for de nye domænenavne.

Spørgsmålet om de nye generiske topniveau-domæner er også det mest diskuterede emne på denne uges ICANN-møde, der bliver afholdt i Sydney, Australien.

ICANN fortæller, at de nye domæner vil tilbyde mere innovation, flere valgmuligheder og øget konkurrence på internettet, ikke mindst for de domæner, som ikke er engelske. De nye domæner kan være mellem tre og 63 tegn lange, ligesom de både kan være på kinesisk, arabisk og mange andre sprog.

Der er allerede en lang række organisationer, grupper og virksomheder, der har fortalt om, hvilke domæner, de godt kunne tænke sig. De nye domæner kan for eksempel repræsentere byer som .paris, regioner som .africa, velgørenhed som .green eller mere generiske termer som .food eller .wine.

Nogle virksomheder planlægger at reservere selskabets eget navn som for eksempel .deloitte.

"ICANN fortæller, at de vil begynde at tage imod ansøgninger i starten af 2010," siger Brian Cute, som er vice president for Afilias, som tilbyder back-end service til det foreslåede .eco domæne, der skal bruges til informationer om miljøet.

"ICANN udgiver snart en ny udgave af organisationen guidebog [til nye ansøgere]… så der kan ikke gå lang tid, inden der bliver taget en endelig beslutning."

Mange ubesvarede spørgsmål

ICANN, som har talt om at tilføje nye domæner siden 2007, har sendt to forskellige versioner af sin guidebog til ansøgere til sit internet community, så det kan give kommentarer. Den endelige version forventes at udkomme i oktober.

Tom Switzer, som er vice president ved NeuStar Registry Services, fortæller, at der foregår store diskussioner om de følgende emner: beskyttelse af varemærker og intellektuel ejendom; hvorvidt domæneadministratorerne også skal håndtere de nye domæner; hvordan geografiske domæner skal evalueres, og om man kan skynde nogle af de nye sprog igennem.

"Dette er nogle af de spørgsmål, der stadig er i spil, og som ICANN arbejder på," fortæller han.

Brian Cute fastslår, at der stadig er en del ubesvarede spørgsmål, der handler om, hvordan de mange nye domæner vil komme til at påvirke markedsdynamikken i domæneindustrien.

Liste med beskyttede varemærker

De multinationale virksomheder er bekymrede for, "om der vil komme en flod af nye domæner, og hvordan det vil påvirke retten til intellektuel ejendom? Hvilken indflydelse vil det få på konkurrencen? Hvordan vil priserne ændre sig?" fortæller Brian Cute.

Virksomhederne selv siger, at de ikke vil til at bruge en masse penge på defensiv domæneregistrering for at beskytte deres varemærker under ethvert nyt domæne. I stedet vil de gerne have oprettet en liste over beskyttede varemærker, som ikke skal kunne sælges til andre end ejerne.

Firmaerne er bekymrede om "spørgsmålet om den defensive registrering under hundredvis af nye domæner, og hvordan det vil kunne komme til at koste millioner af kroner," fortæller Tom Switzer og tilføjer, at det handler om, at man skal finde en fast proces, der kan løse problemerne på forhånd.

Som svar til virksomhederne har ICANN i juni udgivet to rapporter, som er skrevet af en professor i økonomi fra universitetet i Chicago, der argumenterer for, at ICANN's plan tilbyder tilstrækkelig beskyttelse til varemærke-ejerne.

Mens disse problemer langsomt bliver løst, er en del virksomheder dog også ved at indse, hvordan de nye domæner også giver nye marketingsmuligheder. Virksomhederne kan for eksempel skabe nye tjenester (sociale netværk og andet), der er opbygget omkring deres eget domæne, som for eksempel .disney eller .ibm.

"Når først lige vi får styre på spørgsmålene om varemærker og IP, så tror jeg, der vil vise sig flere muligheder end problemer for de multinationale virksomheder. Jeg tror, der vil opstå en masse måder at brande sin virksomhed på, når først problemerne bliver løst," fastslår Tom Switzer.

STrid om administrationen

ICANN's nye domæneplan kan ændre den måde, domæner bliver solgt og administreret på. Siden bruddet med Network Solutions i 1999 har ICANN forlangt, at der skulle være en adskillelse mellem domæneadministratorerne, som håndterer back-end-domænerne, og domæneudbyderne, der sælger domæner til virksomheder og private.

I forbindelse med indførslen af de nye domæner har ICANN dog foreslået, at udbyderne også skal kunne tage sig af administrator-arbejde.

En række ledende domæneadministratorer er gået sammen om at bekæmpe denne forandring, som de mener vil føre til færre forhandlere, højere priser og dårligere beskyttelse af følsomme informationer.

Organisationerne, der bekæmper forandringen er: Afilias, som håndterer .info; Neustar, som håndterer .biz og PIR, som håndterer .org-domænet.

"En sammenblanding af de to er en kæmpe beslutning, der kan få massiv og meget omfattende negative konsekvenser for internettet, slutbrugerne og hele ICANN's community," advarer Alexa Raad, som er administrerende direktør for PIR, i et skriftligt svar.

"Adskillelsen har vist sig at fungere rigtig godt, ligesom det virker positivt i forhold til at skabe konkurrence på området. I sidste ende ville en sammenblanding betyde, at de største domæneudbydere vil blive endnu større, smuthullerne i de nuværende regler vil blive udnyttet endnu mere og det vil blive sværere at hjælpe dem, der bliver udsat for misbrug, da de vil være afhængige af ICANN eller de nationale domstole i forhold til at beskytte deres varemærker," tilføjer hun.

Fri konkurrence?

På den anden side står Network Solutions og Demand Media, som er domæneudbydere, der argumenterer for, at de gamle administratorer, som for eksempel Afilias og Neustar, modarbejder den fri konkurrence, når de forsøger at forhindre nye virksomheder i at komme ind på back-end markedet.

Kritikere påstår desuden, at ICANN tager alt for meget for de nye domæne-ansøgninger. ICANN's holdning nu er, at det skal koste godt en million kroner for et domæne og godt 135.000 kroner for nye domæne-operatører.

En del af disse emner - som for eksempel varemærke-beskyttelsen og adskillelsen mellem udbydere og administratorer - bliver diskuteret på mødet i Sydney i denne uge.

ICANN forventer at have løst problemerne inden efteråret 2009, når tredje version af guidebogen skal udkomme.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

Ivan Nielsen

Connexa A/S

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S