Computerkraft som en middelgod lommeregner - og langt mindre kraft end en high-end smartphone - var med til at bringe tre mand sikkert til Månen og tilbage igen for 40 år siden, da Apollo 11 astronauterne Michael Collins, Buzz Aldrin og Neil Armstrong fløj til månen.
På mandag er det 40 år siden to mænd hoppede ud af Eagle og ned på månens overflade og spankulerede rundt. En tur som også har sat sit spor på teknologien her 40 år senere.
Ombord havde Apollo 11 to Apollo Guidance Computers, en i månelanderen Eagle og en i hovedfartøjet, til at verificere beregninger og rumfartøjets navigation. Og selv om Apollo Guidance Computer efter moderne standard ikke er noget at tale om, så forklarer chefkonsulent Flemming Hansen fra DTU Space, at det var en bemærkelsesværdig computer.
"Det, der satte udviklingen i gang, var Apollo Guidance Computer. Det var den første computer i miniformat - den var på størrelse med en skotøjsæske," forklarer Flemming Hansen, der tilføjer, at det også var den første computer bygget med integrerede kredsløb.
Han forklarer, at teknologien var udvalgt nogle år før ekspeditionen, så der var tale om teknik fra midt i 60'erne.
"Det var omkring samme tidspunkt, at den første transistorbaserede computer blev bygget i Danmark og den var på størrelse med et klædeskab," siger Flemming Hansen.
Som en lommeregner
Flemming Hansen fortæller, at Apollo computeren havde en processor på 2Mhz , 2 kilobyte RAM og 72 kilobyte ROM og det var en 16 bit maskine.
"Den kunne ikke mere end hvad de mest simple lommeregner kan i dag, men den kunne altså nogle beregninger i forhold til at styre fartøjet og månelanderen ned på Månen," fortæller Flemming Hansen.
Computeren var målrettet nogle meget specifikke opgaver.
"Du kunne ikke selv skrive kode til den. Du kunne taste ting ind, som den kunne beregne. Det var hvad der var at gøre godt med," lyder det tørt fra Flemming Hansen.
En grundsten
Flemming Hansen har arbejdet i 21 år inden for rumfart, og han er delegeret i den europæiske rumfartsorganisation ESA, hvor han er med til at godkende tekniske indkøb til de europæiske rumprogrammer.
Han mener, at Apollo-programmet, der løb over 14 år fra 1961 til 1974 har haft en stor betydning for blandt andet udviklingen af computere.
"Der er blevet sagt meget om såkaldt spin-off fra rumfarten, men noget af det, som jeg har gravet en del i, er, at computerudviklingen som førte frem til, at vi render rundt med vores smartphones og bærbare - den startede med Apollo," siger Flemming Hansen. Han tilføjer, at det især var i forhold til computernes størrelse at Apollo spillede en rolle.
"Godt nok var Apollo Guidance Computer ikke den første computer eller den første monolitiske mikroprocessor, men Nasas tidligere administrator har tidligere udtalt sig om betydningen af Apollo-programmet, og sagt, at det var udviklingen til Apollo Guidance Computer som satte gang i udviklingen af monolitiske mikrochips," siger Flemming Hansen.
Mega-investeringer
Han peger på, at allerede kort tid efter månelandingen kom der nye landvindinger, blandt andet i 1971 i form af den første Intel 4004 processor.
"Der er belæg for at sige, at Apollo-computeren lå til grund for de computere, vi ser i dag," forklarer han.
Flemming Hansen peger på, at rumfarten også har ført andre teknologiske landvindinger med sig. Men det er ikke altid teknologien kan føres direkte tilbage til jorden.
"Apollo satte gang i mange forskellige udviklingsforløb, hvor man ikke lige kan følge sporet til, hvor det endte. Men der blev brugt ufatteligt mange penge på projektet og Amerikas bedste hjerner brugte tid på det," siger Flemming Hansen.
Han forklarer, at Nasa under Apolloprogrammet lagde beslag på 4,4 procent af USA's nationalbudget. Hvert år fik rumfartsorganisationen et beløb, der i nutids-dollars ville svare til 60-70 milliarder dollars. I dag er budgettet på 16 milliarder dollars, cirka 0,6 procent af nationalbudgettet i USA.
