Microsoft giver kode til Linux-kernen

Microsoft bidrager med omkring 20.000 linjer kildekode til Linux-kernen. Målet er at gøre det lettere at køre Linux på virtualiserede Windows-servere, og dermed presse VMware

Artikel top billede

Microsofts mere fleksible forhold til open source-software viser sig nu igen. For første gang har softwaregiganten i Redmond bidraget direkte til den af Microsoft ofte udskældte Linux-kerne.

Ifølge teknologi-sitet Ars Technica har Microsoft bidraget med 20.000 linjer kildekode til Linux-kernen for at få Linux systemer til at køre bedre på virtualiserede Windows-maskiner.

Det er ikke bare første gang Microsoft bidrager til Linux-kernen - for at gøre det, har Microsoft været tvunget til at benytte den open source-licens, som Linux benytter - GNUs General Public Licence.

Virtualiseringsangreb

Ifølge Ars Technica bidrager Microsoft til Linux-kernen med en Hyper V-driver, som i løbet af kort tid vil blive føjet til Linux-kernen.

I en udtalelse fra Microsoft forklarer virksomheden, at udviklerne brugte Linux-kode til at udvikle den Linux Hyper V-driver, der er tale om, og derfor også var tvunget til at frigive koden under GPL for at overholde betingelserne for at bruge Linux-koden.

Hyper V er virtualiseringsplatformen i Windows Server 2008, og Microsoft har formentlig bidraget til Linux-kernen, for at sikre at Hyper V bliver en tillokkende mulighed for virksomheder, der vil virtualisere.

Microsoft har ifølge Ars Technica erkendt, at det ikke vil hjælpe på udbredelsen af Hyper V at udelukke en dominerende serverplatform, som Linux. Derfor ses bidraget til Linux-kernen også som et angreb på virtualiserings-sværvægtere som WMware.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen