Microsoft på vej med gratis Office-pakke

Microsoft dropper den gamle letvægts-kontorpakke Works og vil i stedet tilbyde en gratis version af Office 2010, som Microsoft dog stadig regner med at tjene penge på. Se her hvordan.

Artikel top billede

Microsoft har ikke bare travlt med at få de sidste Windows 7-detaljer på plads - også den kommende version af Office-pakken er ved at være på trapperne.

Office 2010, som pakken kommer til at hedde, er ganske vist først klar til endelig frigivelse i første halvår 2010, men allerede nu er Microsoft godt i gang med de strategiske tiltag, der skal fastholde kontorpakkens førende position.

For at opnå det maksimale kendskab til Office vil Microsoft levere gratis, skrabede versioner af Word og Excel med nye Windows-maskiner under brandet Office Starter 2010.

"Office Starter 2010 er en reduceret, annonce-financieret version af Office 2010, der bliver eksklusivt tilgængelig på nye pc'er. Office Starter 2010 vil tilbyde nye pc-ejere øjeblikkelig adgang til Office 2010-oplevelsen på nye pc'er 'out of the box'," skriver Microsoft i et blog-indlæg.

Skrotter Works

Microsoft forklarer, at Office Starter 2010 vil inkludere Office Word Starter 2010 og Office Excel Starter 2010 med mulighed for at oprette, se og redigere dokumenter.

Det vil til gengæld ikke være muligt at få gratis adgang til Outlook, PowerPoint eller OneNote i Office Starter 2010, forklarer Brian Albrecht, group Program manager for Office, i et video-indslag på blopgen.

Med det nye software-tiltag siger Microsoft samtidig farvel til Works, det billige (og ofte ligefrem gratis) alternativ til Office-pakken, som selskabet har haft på hylderne siden de helt tidlige Windows-dage.

"Office Starter 2010 vil erstatte Microsoft Works og tilbyde en konsekvent Office-brugeroplevelse, som eksempelvis 'ribbon' (interfacet, red.), med en simpel måde at opgradere til den fulde version af Office 2010 på direkte fra selve produktet," lyder det fra Microsoft.

Det fremgår ikke af blogindlægget, om Office Starter 2010 vil være inkluderet på nye Windows-pc'er allerede fra den 22. oktober, hvor Windows 7 frigives.

I følge Microsoft anvender 500 millioner mennesker i øjeblikket Microsoft Office-pakken.

Video - Se Office Starter 2010

Video: Microsoft præsenterer Office Starter 2010 (kræver Silverlight):





Get Microsoft Silverlight

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S