It-formand: Flere kommuner har forklaringsproblemer

Flere af de kommuner, der har købt et KMD-system uden at gå i udbud, har et forklaringsproblem. Sådan lyder det fra de kommunale it-chefers egen formand.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Mistanken om udbudsfusk i næsten hver tredje kommune får nu formanden for de kommunale it-chefer til at sige, at flere af kommunerne har et forklaringsproblem.

Op imod 28 kommuner har købt KMD's OPUS økonomi-system uden at afholde udbud.

For formand Jørgen Kristensen fra Foreningen af Kommunale It-chefer ser det ud som om, at flere kommuner har "forladt sig på en leverandørs gode intentioner og uvildig rådgivning med argumenter som systemopgradering med videre, som nu skaber problemer."

"De har givet et forklaringsproblem, hvilket det også tydeligt fremgår af jeres artikelserie om emnet," siger han.

Formanden forklarer dog i samme omgang, at de fleste kommuner konkurrence-udsætter alle større indkøb, "uanset om det drejer sig om bleer, gravemaskiner eller it-systemer, også i forhold til KMD."

"Siden kommunesammenlægningerne i 2007 har en del kommuner gennemført udbud på KMD-området, men de drukner lidt i overskrifterne for tiden."

Jørgen Kristensen forklarer, at flere kommuner dels undersøger, hvorvidt der reelt kan etableres konkurrence, og dels afventer en linje for fælles udbudsrunder fra Kombit, hvor flere kommuner går sammen om at udbyde eksempelvis økonomi-, HR- og indkøbssystemer.

En anden grund, til at nogle kommuner ikke har konkurrenceudsat, kan være "hensynet til den dybe sammenhæng mellem datamodeller og forretningslogik fra de statslige pålagte udbetalingssystemer (sociale pensioner, boligydelser, red.)".

"Denne systemblok overvejes jo aktuelt omlagt (til objektiv sagsbehandling, red.), hvilket betyder at et systemvalg foretaget på kravsætning i dag med overvejende sandsynlighed vil være forkert og fordyrende," siger Jørgen Kristensen.

Overholder kommunerne udbudsreglerne?

Direkte adspurgt om han mener, at de pågældende kommuner i den konkrete sag overholder udbudsreglerne, svarer han:

"Hvad jeg mener - også som it-chef - er vel i udgangspunktet underordnet, hvis konkurrencestyrelsen dømmer nogle kommuner ude i denne sag," siger han.

Jørgen Kristensen forklarer, at hans personlige holdning er, at han ikke foretager sig nogle større indkøbsdispositioner uden at sikre sig, at den nødvendige ekspertise er med ombord.

"Derfor lægger jeg trygt den del af vurderingen (af udbudsformer, red.) i indkøbschefen og hans folks hænder, ligesom vores juridiske afdeling inddrages i sager, hvor vi skal forholde os til kontraktuelle spørgsmål," siger han.

Jørgen Kristensen oplyser, at "hvis bølgerne går rigtig højt", så er kommunen ikke bange for at inddrage eksterne eksperter.

Han vil ikke spekulere i, om de pågældende kommuner har overvejet om de egentlig burde gå i udbud.

"Det bliver rent gætværk fra min side, og min krystalkugle er ikke lige her klarere end jeres," siger Jørgen Kristensen.

KMD-loger og tossedumme

Jørgen Kristensen vil gerne kommentere Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen, der har kaldt kommunerne tossedumme i denne sag.

Ordføreren mener, at kommunerne burde slå op på første side af god embedsførsel, hvor der står, man skal lede efter alternative leverandører.

"Igen er min indsigt tværkommunalt ikke så stor, at jeg kan be- eller afkræfte dogmen," lyder Jørgen Kristensens kommentar.

Men han nævner, at det måske var det interessant at spørge Venstres ordfører, hvad hans erfaring er med den slags.

"Han (Michael Aastrup Jensen, red.) må have noget viden fra rådhuset med sig fra den tid, han bestred borgmesterembedet i Randers og deltog i KL's delegeretmøder," siger Jørgen Kristensen.

"Så vidt jeg husker, var han heller ikke på den tid den store fortaler for KMD - så måske har han en indsigt, som retfærdiggør hans udtalelse," siger Jørgen Kristensen.

KMD-loger: Disk op med eksempler
I forhold til Michael Aastrup Jensens ord som "loge-lignende" forhold, når han beskriver forholdet mellem visse kommuner og KMD, hidser det tilsyneladende ikke Jørgen Kristensen op.

"Ingen større reaktion, da jeg og min kommune ikke selv kan prale af at have en særlig tæt forbindelse til KMD," lyder hans kommentar.

"Og loger er ikke det, der præger den kommunale hverdag på it-området," siger han.

"Men jeg er da meget interesseret i at følge sporet i den kommende tid, hvis nogen disker op med gode eksempler," understreger Jørgen Kristensen.

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Københavnsområdet

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS