Intel: Vores nye chip sælges som hælervare

Der er tale om hælervarer, når Intels super-processor Gulftown sælges flere steder på internettet, selv om den endnu ikke er officielt lanceret. Københavnsk undergrund har angiveligt et eksemplar.

Artikel top billede

Verdens største fabrikant af mikrochips, Intel, er ikke klar til at fortælle, hvilke konsekvenser salget af ulovlige processor-prototyper i Danmark får for de involverede.

Efter PC Worlds afsløring af ulovlig processorhandel i Danmark er størstedelen af de oprindelige salgs-diskussioner på danske fora taget ned.

Flere indlæg peger stadig i retning af, at brugeren "Oliver" fra det danske entusiast-community OCTeamDenmark efter aftale byder på en demonstration af de dyre prototyper i København.

Hvis du altså har minimum 6.000 kroner med i læderkufferten, som rækker til et eksemplar af super-processoren.

Det er hælervarer

Intel slår i denne forbindelse fast, at der er tale om deciderede hælervarer:

"Det er trist, at folk køber noget, som reelt ikke kan købes. At betale for en Intel-prototype er som at købe en ufærdig, stjålen bil, og i virkeligheden ejer man den ikke, fordi den hele tiden har været stjålen ejendom," siger Intels Senior Performance Analyst, François Piednoël, til pcworld.dk.

Et retsligt efterspil kan ifølge Intels globale PR Manager heller ikke udelukkes, men konkrete initiativer vil Intel ikke oplyse om på nuværende tidspunkt:

"Du kan være sikker på, at Intels sikkerhedsteam aktivt undersøger denne sag og tager den meget, meget alvorligt, udtaler Dan Snyder.

Her er den formodede bagmand

Under PC Worlds gennemgang af forumindlæggene dukker initialerne "A.Y." op ved enkelte lejligheder. Den danske sælger bekræfter over for de mulige købere, at "A.Y." er prototypernes formodede ophavsmand.

Flere entusiaster bekræfter i denne forbindelse over for PC World, at "A.Y." med stor sandsynlighed henviser til én af verdens bedste overclockere, taiwanske Andre Yang, som vi efterfølgende har præsenteret for sagen via e-mail.

Og reaktionen bærer tydeligt præg af, at overclockeren ikke afviser at stå bag den ulovlige distribution:

"Hvem tror du egentlig, at du er? FBI eller lignende? Hvis du mener, det er ulovligt, så er det helt og holdent dit problem. Jeg har i hvert fald ingen problemer med det," skriver Andre Yang til pcworld.dk i en e-mail.

PC World har præsenteret Intel for korrespondancen med Andre Yang, men Intel har ikke ønsket at kommentere yderligere.

Det kan derfor ikke afvises, at danske forumbrugere stadig kan handle med dyre hæler-processorer, som kvalitetsmæssigt ikke kan sammenlignes med de færdige Gulftown-modeller.

Lanceringstidspunktet for Intels næste super-processor kendes endnu ikke, men ifølge Google gætter de fleste på første eller andet kvartal 2010. Samtidig er det ret sikkert at gætte på, at Gulftown, som processoren kaldes, vil have seks processorkerner mod de i dag maksimale fire.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

    Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S