Sygt pc-salg er i bedring

Det skrantende pc-marked skal nok komme sig, lyder det fra IDC - men først omkring 2013 vil "patienten" være rask.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Pc-salget vil vokse med et tocifret procenttal på årlig basis op gennem 2013, med baggrund i et øget forbrug og en større efterspørgsel efter bærbare pc'er som for eksempel note- og og netbooks, vurderer IDC i en dugfrisk rapport.

Salget er enten faldet eller stagneret i de første tre kvartaler af 2009 sammenlignet med sidste år, blandt andet på grund af den økonomiske krise, der har sat en dæmper på forbruget både hos almindelige forbrugere og hos virksomhederne, siger IDC.

Men de faldende pc-priser og en kommende generel pc-udskiftning vil hjælpe salget i gang igen, lyder det fra analysefirmaet.

"En aldrende pc-base vil, sammen med økonomisk støtte fra regeringerne og de faldende gennemsnitspriser, komme til at udgøre hovedingredienserne i et genoplivet pc-salg på det kommercielle markedssegment," skriver Richard Shim, der er pc-research manager ved IDC, i en udtalelse om sagen.

"Kombinationen af et genoplivet kommercielt marked og et sundt forbruger-marked vil komme til at skabe en procentvis vækst i 2013, der skal måles i tocifrede tal," tilføjer han.

Det samlede antal solgte pc'er i hele verden vil kunne komme op på 321,4 millioner næste år, hvilket skal ses i sammenligning med de 291,4 millioner enheder, der blev solgt i 2009. Salget vil blive ved med at stige og kan komme helt op på 444,4 millioner solgte enheder i 2013.

Nye designs skal lokke kunderne

Pc-leverandørerne forsøger at udskille sig fra de andre ved at introducere nye teknologier i de bærbare computere for dermed at tiltrække flere kunder, siger Jay Chou, der er research analyst ved IDC.

Pc-leverandørerne skaber ultratynde designs og tilføjer LED ('light-emitting diode')-paneler og touch-skærme til pc'erne, siger IDC.

"Udover at stabilisere deres forretning, forsøger pc-leverandørerne desuden at positionere sig på en måde, så de kan vinde markedsandele, når tiderne bliver bedre, siger Jay Chou.

Men i takt med at forbrugerne i stadigt højere grad benytter mobile produkter som for eksempel bærbare computere og netbooks, vil efterspørgslen efter stationære computere falde, siger IDC.

Salget af bærbare pc'er vil næsten fordobles til 312,5 millioner enheder i 2013 fra 165,2 millioner enheder i 2009. Til sammenligning vil salget af stationære computere vedblive stort set på samme niveau fra 126,2 millioner enheder i 2009 til 131,9 millioner enheder i 2013.

En stor del af væksten i pc-salget vil være drevet af nye markeder, der vil sætte rekorder med en procentmæssig vækst, der skal måles i tocifrede tal.

De mere modne markeder vil også opleve en vækst, men dog ikke helt så voldsom, siger IDC. Nye markeder står allerede nu for halvdelen af verdens pc-salg.

IDC forudser desuden at salget af mini-computere, eller netbooks, kan blive truet ved pc-leverandørernes introduktion af ultratynde bærbare computere til konkurrencedygtige priser.

Ultratynde bærbare er en kategori af letvægts-computere, der er lige så bærbare som netbooks, og som desuden tilbyder computerkraft nok til at køre de fleste applikationer som for eksempel multimedier i high-definition eller spil.

Ultratynde bærbare kan måske begrænse den markedsandel, netbooks har erobret på det bærbare område.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S