ComputerViews: For 10 år siden var det ikke klimaforandringerne, der truede klodens fremtid.
Det var derimod et uundgåeligt brud på den talmæssige logik, det allerede dengang gennemdigitaliserede samfund byggede på.
Snakken om, at alverdens 'EDB-systemer' ville bryde sammen, startede længe inden selve dommedags-datoen skulle indfinde sig.
Faktisk blev år 2000-problemet nævnt første gang i Computerworld-avisen allerede i maj 1992, og omkring 1997 begyndte de dystre profetier for alvor at melde sig.
År 2000-problemet, også kendt som Y2K (Year 2 Kilo), udsprang af, at mange it-systemer kun havde reserveret to cifre til at vise årstal og derfor ikke kunne skelne mellem år 1900 og 2000.
Det ubehagelige spørgsmål, som fik mange til at frygte for vores digitale verden, var, hvad der ville ske, når systemet gik fra 311299 til 010100?
En logisk overgang for et menneske, der kender forklaringen, men hvad ville det betyde for et system, der udelukkende forstår den talmæssige logik, at 00 naturligvis kommer før 99?
En trussel mod Danmark?
Frygten for et omfattende it-blackout fandtes ikke bare blandt it-folk, for snakken om den såkaldte 'millenium bug' spredte sig hurtigt i ikke bare Danmark men i hele verden.
Således dannede Christiansborg den 28. oktober 1999 rammen om en Folketingsdebat om år 2000-problemet, hvor blandt andre Kim Behnke fra Fremskidtspartiet spurgte daværende forskningsminister Jytte Hilden om regeringens "initiativer for at hindre problemer i Danmark som følge af computerfejl år 2000?"
"Kun et meget omhyggeligt, et meget systematisk arbejde i de enkelte virksomheder, i institutioner osv. kan sikre, at det danske samfund, den velfærd, vi har og gerne vil bevare, kommer helskindet igennem skiftet til år 2000," lød svaret blandt andet fra Jytte Hilden, der ellers forsøgte at nedtone skrækscenarierne.
At man tog truslen alvorligt, blev dog blandt andet bekræftet ved, at der blev nedsat nationale og internationale år 2000-sekretariater, oplysningsenheder og taskforces og udsendt officielle skrivelser til virksomheder om, hvordan man skulle forholde sig til problemstillingen.
Bill Clinton: "A big, big problem"
Også her på Computerworld fyldte år 2000-problemet ganske meget i spalterne, og der blev faktisk udgivet hele tre Y2K-specialmagasiner (se topfoto), der skulle klæde it-Danmark på til det store nytårsbrag.
Og der var masser at skrive om, for alene i Danmark blev der brugt milliarder af kroner og titusindvis af mandeår på de mange år 2000-projekter.
Dommedagsprofeterne, optimisterne og eksperterne var alle hyppige gæster i medierne dengang - og alle havde de deres vurdering af den uvisse fremtid.
Med udgangspunkt i år 2000-truslen blev der skabt en hel industri af konsulenthuse, der kunne hjælpe virksomhederne "med at blive klar til tiden" med diverse test og systemrettelser.
Selv den daværende amerikanske præsident Bill Clinton gik ind i sagen og kaldte det et "big, big problem," og der har næppe været mange it-chefer, der ikke har haft sved på panden for 10 år siden, da juleferien og det snarlige årsskifte indfandt sig.
Den store fuser
I hvor høj grad det var det omfattende arbejde med at fejl-teste forud for selve årtusindeskiftet, der reddede vores digitale verden, er der den dag i dag fortsat delte meninger om.
Sikkert og vist er det dog, at verden også bestod, da den værste røg efter det store nytårsbrag havde lagt sig.
Meldingerne fra New Zealand, der var et af de første lande, der gik fra 99 til 00 var beroligende- kun få problemer var registreret, og ingen af dem havde tilsyneladende noget med Y2K at gøre.
Også Bill Gates og Microsoft kom helskindet igennem årsskiftet med kun mindre problemer, og selvom folk i Finland allerede var begyndt at gardere sig mod nedbrud i russiske atomkraftværker, så viste det sig også på dette område, at fantasien - heldigvis - overgik virkeligheden.
Spildte milliarder?
Det blev anslået, at arbejdet med at hindre år 2000-nedbrud kostede verdenssamfundet op imod 4.200 milliarder kroner, og så er det vel på ægte 'Bjørn Lomborgsk' på sin plads at spørge, om de penge ikke kunne have været brugt mere fornuftigt et andet sted?
Allerede inden de værste nytårs-tømmermænd var væk, begyndte diskussionen da også. Havde investeringerne været penge lige ud ad vinduet?
Det er desværre - heller ikke her på tærsklen til et nyt årti - muligt at rejse tilbage i tiden og teste, hvad der var sket, hvis man blot passivt havde afventet det nye årtusinde.
Problemer havde der givet vis været, men om de var i samme størrelsesorden som de massive fejlsikrings-investeringer er måske mere tvivlsomt.
Sikkert er det dog, at "The Millenium Bug" i en hidtil uset grad fik verden til at tale om it, og at år 2000-dommedagen om ikke andet i hvert fald eksisterende i vores kollektive bevidsthed.
