Microsoft slår Google på gratis net-storage

Kampen om at få lov til at tilbyde gratis lagerplads er i fuld gang mellem Google og Microsoft. Indtil videre fører Microsoft stort over Google.

Artikel top billede

Indtil videre fører Microsofts 25 GB gratis lagerplads over Googles ene GB.

Google har annonceret, at firmaet i løbet af de næste par uger ville åbne muligheden for, at brugere af Google Docs kan gemme alle mulige typer filer på Googles servere. Til at starte med får brugerne en gigabyte lagerplads, og samtidig kan brugere dele filerne med andre brugere.

Entusiastiske teknologi-journalister i USA har allerede døbt denne 'opfindelse' for G-drive (g-disken, red.), men rent faktisk er det ikke nogen nyhed, at en større teknologivirksomhed tilbyder gratis lagerplads ude i skyen.

Microsoft har siden maj 2009 tilbudt hele 25 GB via tjenesten Skydrive. I løbet af 2009 udvidede Microsoft Skydrive, så tjenesten blandt andet blev integreret med Microsofts offline-kontorpakker. Samtidig har Microsoft kørt en offentlig betatest af dets online Office-kontorpakke ved hjælp af Skydrive.

"Vi har allerede integreret Skydrive med Windows Live Photo Gallery, så man i dag kan uploade billeder direkte fra ens PC til skyen via Windows Live Photo gallery," siger Troels Hviid, divisionschef for Windows Live, MSN og Bing hos Microsoft Danmark.

Google Enterprises nordiske chef, Jesper Ritsmer Stormholt, fortæller til Computerworld Danmark, at der trods lagerbegrænsningen hos Google på en GB er visse undtagelser for Googles egne filformater, som ikke har nogen pladsbegrænsning.

Øget kamp om forbrugernes data

Dette tiltag fra Google skal ses som led i den store strid mellem de to giganter, Microsoft og Google, om hvem der skal være det ledende teknologifirma i det næste årti, hvor udbuddet af gode tjenester på nettet vil være afgørende for, hvor forbrugerne og dermed pengene befinder sig.

Indtil videre virker det som om, at Google, når det kommer til online storage, er et par skridt efter Microsoft. For selv om Google annoncerede planen om en GB til forbrugerne i går, kunne man stadigvæk ikke uploade blandt andet lyd- og videofiler til Google Docs, selvom det altså har været muligt at uploade disse filtyper til Microsofts Skydrive i flere måneder.

Den ene fordel som Googles G-drive kommer til at få over for Skydrive er, at det er muligt at uploade filer på hele 250 MB til det virtuelle USB-stik. På Skydrive er det kun muligt at gemme filstørrelser på 50 MB.

"Vi har brugertests, der viser, at de fleste filer, som vores brugere har behov for at uploade, er på 50 MB eller derunder. Men derfor skal vi ikke afvise, at vi på et tidspunkt også fjerner denne begrænsning," fortæller Troels Hviid fra Microsoft og understreger, at Hotmail i sin tid også havde en skarp begrænsning af lagerplads.

En begrænsning, som interessant nok blev udfordret Googles Gmail, der i 2004 (som betatjeneste) som den første gratistjeneste kunne tilbyde en GB lagerplads til e-post. På det tidspunkt kunne Hotmail kun tilbyde 2 MB.

Ingen pirater og nul porno

Før Microsoft og Google kom med deres gratis lagerplads på nettet, har der været adskillige betalingstjenester, som har leveret lagerplads på nettet. Specielt tjenesten Rapidshare har været et af de tjenester, der har været brugt meget, herunder også af netpirater, der har brugt den billige lagerplads på nettet til at dele materiale, der er beskyttet af ophavsretten.

Men der kommer dog til at være visse begrænsninger på Googles tjeneste.

"Som en del af vores Terms of Service må man ikke uploade eller dele filer, medmindre man har de legale rettigheder til at gøre dette. Og, selvom vi ikke deler specifikke tal, har vi begrænsninger på plads, der hjælper med at forebygge og at gøre det svært at bruge denne feature til den slags brug. Vi har også en stærk og hurtig DMCA-proces, og vi terminerer gentagne lovovertrædere," siger Jesper Ritsmer Stormholt fra Google.

Hos Microsoft er Troels Hviid mere bekymret for nøgen hud.

"Jeg mener, at vi har nogle algoritmer, der tagger et billede, der har mere end 95 procent hud. Derudover kan vores brugere anmelde brugere, som deler noget ulovligt," siger Troels Hviid.

Microsoft vil nemlig hverken have nøgenhed, racisme, børneporno, våbensalg eller andet farligt på Skydrive. Hele Microsofts policy på området kan læses under Skydrives 'Code of Conduct'.

I Google virker det dog som om, at det mere er op til brugeren, hvad han vil uploade, så længe det ikke bryder nogle love.

"Denne feature giver brugerne adgang til generelt at uploade, gemme og organisere deres personlige filer i skyen. Som en del af denne generelle brug kan det være, at brugere vælger at uploade og gemme deres personlige musik- og videofiler, såsom hjemmevideoer, personlige kompositioner osv," siger Jesper Ritsmer Stormholt.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S