Hver en øre tæller for de danske distributører

For distributører tæller de små marginaler. Særligt i krisetider skal hver en øre vendes, lyder det fra branchens bosser.

Artikel top billede

Topcheferne for de danske distributører tæller hver en øre. Krisen kræver mere fokus på de små marginaler, der i forvejen er it-branchens mindste.

Mens kun fem procent af topcheferne i den samlede it-branche vurderer likviditeten som det sted, hvor fokus bør være i 2010, er tallet for topcheferne hos distributørerne og forhandlerne næsten det dobbelte.

"Men det er vel forventeligt for en branche, der arbejder med de små marginaler," siger Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

Tallene stammer fra Deloittes IT-Vækstbarometer 2009, hvor omkring 300 topchefer i it-branchen er blevet spurgt om deres forventninger til fremtiden.

Derudover er de største udfordringer for distributørerne og forhandlerne den generelt faldende efterspørgsel, som også resten af it-branchen kæmper med.

Værd at lægge mærke til i den situation er, at den nuværende konkurrencesituation vurderes at være en væsentlig mindre udfordring end året før.

"De distributører og forhandlere, der vægter dette højst, er således faldet fra hele 15 procent sidste år til næsten ingenting nu - nemlig 2 procent. Det er således ikke dét, der giver distributørerne og forhandlerne søvnløse nætter," siger Kim Gerner.

Hårdt ramt på pengepungen

Men distributørerne og forhandlerne er hårdt ramt på pengepungen.

Næsten halvdelen har oplevet et fald i indtjeningen, mens kun 14 procent har formået at holde skansen i forhold til året før.

"Det har i sandhed ikke været et år, hvor mange har formået at konsolidere sin virksomhed," siger Kim Gerner.

Nu kommer pengene snart

Men hvordan tegner næste år sig da?

Spørger man topcheferne i dette segment af it-branchen sporer man en tydelig optimisme.

Hele 64 procent forventer således en stigende indtjening og hele 50 procent endda en stigning på over 10 procent.

"Belært af erfaringer fra tidligere års it-vækstbarometre er det vores vurdering, at mange - desværre - vil blive skuffede," siger Kim Gerner

Og der er vitterligt grund til bekymring.

Hver femte af distributørerne og forhandlerne har i de sidste par år følt sig truet af alvorlige økonomiske vanskeligheder.

"I en tid med likviditetsmangel er det dybt bekymrende. Det viser, hvor vigtigt det er at have hånd om likviditetsstyringen - og det særligt for distributørerne/forhandlerne - med deres betydelige pengestrømme og små marginaler," siger Kim Gerner.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S