SAP efter chefskifte: Enorme forandringer venter

SAP rydder op i organisationen og er i gang med at trimme hele selskabet til det dramatiske skifte, der ifølge formand Hasso Plattner er undervejs i hele it-branchen.

Artikel top billede

Vi står overfor et dogmeskifte i it-branchen. Sådan lyder det fra bestyrelsesformanden for den tyske it-kæmpe SAP, Hasso Plattner, efter selskabet har sat den hidtidige administrerende direktør, Leo Apotheker, på porten og trukket danskeren Jim Hagemann Snabe og amerikaneren Bill McDermott ind som ny topchef-duo.

"Vi står over enorme forandringer og et dramatisk skifte. De seneste år har der været fokus på de små computere som netbooks og smartphones, men i de kommende år vil de kæmpestore systemer komme i fokus," siger Hasso Plattner.

"Vi vil se enorme it-systemer, der skal håndtere meget store mængder data i takt med, at cloud computing for alvor tager fart. Vi vil se, at mobile apparater bliver de førende terminaler, og det vil være katastrofalt, hvis man som it-selskab i en tid som denne fokuserer på vedligehold af eksisterende systemer. Det kunne blive selskabets undergang. I stedet skal vi storme afsted på innovations-bølgen så voldsomt, vi kan," siger han.

Vil kun kigge fremad

Hasso Plattner, der er medstifter af SAP og blandt Tysklands absolutte erhvervs-spidser, afviser blankt at komme ind på den nøjagtige grund til, at selskabet har trukket i nødbremsen og undladt at forlænge Leo Apothekers kontrakt.

"Jeg vil nu kun kigge fremad," siger han.

Du kan imidlertid se nogle af de mest sandsynlige grunde her.

Den magtfulde bestyrelsesformand medgiver dog, at SAP er inde i en forandringsperiode, hvor det fremtidige fokus i meget stor grad skal være på tre søjler, nemlig innovation, indtjening og vækst.

Det kræver en organisations-ændring, der kan understøtte dette fokus, lyder det fra bestyrelsesformanden.

"Vi skærer dybt i organisationens mellemlag og indfører langt mere agile produktions-team, så vi kan reagere langt hurtigere, når der er brug for at tage kritiske beslutninger," siger han

Rasende kunder

Det er også denne fritskrabning for fedt og flæsk i organisationen, der har kostet den nordiske topchef, Karen Nielsen, jobbet, ligesom også den tidligere mangeårige direktør for den danske forretning, Kenneth Mandrup, for nylig har forladt selskabet.

SAP har været under hård beskydning fra en række af selskabets kunder, efter selskabet i sommer hævede licenspriserne. Efter en regulær proteststorm bed SAP til sidst i det sure æble og droppede planerne.

I dag siger Hasso Plattner, at selskabet begik en fejl, og at han dengang støttede Leo Apotheker i planerne.

"Det er desværre bare sådan, at det er topchefen, der tager skraldet for den slags ting," siger han.

Hasso Plattner afviser, at denne sag, der har kostet SAP store mængder goodwill, har haft nogen indflydelse på Leo Apothekers exit.

"Leo [Apotheker] og Henning [Kagermann] gjorde det rigtige og hamrede bremserne i og havde mod til at skære dybt i selskabet, da det var nødvendigt," siger han.

"Nu vil vi gøre alt for at gøre SAP til et lykkeligt selskab i balance og med vækst og solide marginer. Profit er alting," siger Hasso Plattner.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S