Skat bruger stjålne bankoplysninger i skattesager

Skat har allerede modtaget oplysninger, der er blevet stjålet fra bankverdenens it-systemer, og herefter solgt videre til myndighederne. 50 danskere er berørt.

Artikel top billede

Skat beretter nu, at de har modtaget oplysninger om danske skattefuskere fra de tyske myndigheder.

Oplysninger, som de tyske myndigheder tilbage i 2008 har købt for et tocifret millionbeløb af en tidligere ansat i LGT Bank i Liechtenstein, hvorfra han har stjålet informationerne fra bankens it-systemer.

Dette statslige datakøb har delt vandene i vores naboland.

Kritikerne siger, det er statshæleri, imens fortalerne argumentere for, at det er i en god sags tjeneste i form af afsløringer af skattesvindel for hundredvis af millioner euro. Det skriver Epn.

Oplysningerne om de hemmelige formuer i Liechtenstein, der er givet videre til Danmark, indeholder informationer om 50 danskere med skjulte konti.

Det er kontorchef i Skat, Susanne Reinholdt, der har oplyst til Epn, at Skat har modtaget informationerne i november sidste år.

"Det har ikke givet anledning til nye skattesager, men materialet underbygger oplysninger, vi havde i forvejen, så de indgår i verserende sager," fortæller hun.

Danmark på vej i samme retning

SF har netop fremlagt et forslag om, at Danmark skal følge Tysklands fodspor og købe stjålne data på lignende vis.

Et forslag, der ser ud til at få opbakning i oppositionen og Dansk Folkeparti, hvilket bringer regeringen i mindretal.

Skatteminister Kristian Jensen (V) har nemlig givet udtryk for, at Danmark ikke er parat til at købe stjålne data, men han tager gerne mod dem, når de er gratis.

Diskussionen om, hvorvidt det er lovligt og moralsk korrekt at betale for data, der er stjålet, er da også kommet godt i gang i Danmark. Og meningerne er delte.

En professor og ekspert i økonomisk kriminalitet giver SF ret i forbindelse med lovligheden af eventuelle datakøb.

"I særlige sager vejer hensynet til almenheden så tungt, at det ikke er kriminelt at videregive fortrolige oplysninger. Og i sager om grov skattesvig vil jeg vurdere, at almenhedens interesse vejer tungere, end den bankansattes tavshedspligt," siger Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet til Politiken.

At købe stjålne data kan ifølge it-advokat, Martin von Haller Grønbæk, være kritisabelt.

"Hvis man efterspørger oplysninger på en sådan måde, at man opfordrer til kriminalitet, mener jeg, det er en problematisk handling," siger han til Computerworld.

De gode opklaringsresultater fra lande som Tyskland og Frankrig, der har praktiseret sådanne køb, betyder dog, at oppositionen nu vil forsøge at presse regeringen til at indgå lignende handler med data, der er blevet stjålet fra bankerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S