Udenlandske it-folk strømmer hertil i krisen

Fagforening advarer nu om, at stadig flere it-folk fra udlandet kommer hertil og presser lønnen hos danske it-ansatte. 31.250 kroner om måneden bliver en magisk grænse. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

I 2009 kom 3.350 personer til Danmark via den såkaldte jobkortordning og jobplan. Året før var det 2.624 og i 2007 var tallet blot 1.745 personer.

Derfor advarer fagforeningen HK Privat nu om, at midt i krisen presser de udenlandske it-folk lønniveauet herhjemme.

Det er nemlig sådan, at for mange af personerne på ordningerne har den eneste eneste betingelse for at komme ind været, at de danske arbejdsgivere tilbyder en årsløn på 375.000 kroner - svarende til 31.250 kroner om måneden.

"Derfor bliver 31.250 også en slags magisk grænse for lønniveauet herhjemme. For hvorfor skulle danske arbejdsgivere give danske it-folk mere end det beløb, når man kan få en fra udlandet, der er billigere," siger konsulent Morten Skov fra HK Privat.

Han pointerer, at stigningen i antallet af personer på ordningerne ikke direkte fortæller, at flere it-folk er kommet hertil. Den detaljeringsgrad har statistikken nemlig ikke.

Men alle tidligere undersøgelser lavet på fordelingen på branchen i ordningerne viser, at it-folk udgør langt hovedparten, oplyser HK Privat.

"Så der er ingen tvivl om, at der kommer flere it-folk ind fra udlandet end tidligere på disse ordninger," siger Morten Skov.

Hvorfor ned til 20.833 kroner?

Han forstår derfor heller ikke et forslag fra det Radikale Venstre om at sætte grænsen ned til 250.000 kroner om året - svarende til 20.833 kroner om måneden.

"Hvis man vil tiltrække folk udefra, så ville det da være bedre at tilbyde en højere løn," siger Morten Skov.

Han antyder dermed også, at forslaget, der er meget enslydende med et forslag fra Dansk Industri om at beløbet skal sættes "væsentligt" ned er til skade for arbejdstagerne, mens arbejdsgiverne blot scorer billig arbejdskraft.

Læses lige nu

    Annonce

    Carl Ras A/S

    Digital Tech Lead

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job