163 millioner smartbooks forventes solgt i 2015

Smartbooks er fortsat dyre, men vinder frem.

Artikel top billede

Skylight fra Lenovo er et eksempel på en såkaldt smartbook

Computerworld News Service: En ny undersøgelse vurderer, at der internationalt set vil blive solgt 163 millioner 'smartbooks' i 2015 - en betydelig stigning set i forhold til det faktum, at den første model ikke kom på gaden før 2008.

Senioranalytiker ved ABI Research Jeff Orr fortæller, at "ifølge ABI Researchs definition er en smartbook en enhed med et lille strømforbrug, der kører med et mobilt styresystem, som altid er på, enten via Wi-Fi eller (mere almindeligt) via 3G eller mobilt bredbånd."

"En smartbook findes i mange udformninger. Det er en afart af de mobile internetenheder og netbooks, og de retter sig mod de samme potentielle brugere, den samme prisklasse og markedsbehov. Forskellen er, at de ikke anvender x86 processorer."

Qualcomm og Freescale har været de største fortalere for smartbook-konceptet. Andre chip-producenter som TI og NVIDIA, der producerer ARM-baserede processorer, er også aktive på markedet.

Første bølge af enheder kommer fra etablerede leverandører som Lenovo og Sharp (selv Apples iPad er teknisk set en smartbook) og fra nye virksomheder som Always Innovating. Tekniske definitioner betyder dog ikke så meget for forbrugerne.

"Ideen om en 'smartbook' vækker ikke genklang hos de folk, der kunne overveje at købe sådan en enhed," siger Jeff Orr.

"Leverandørerne bør undgå at skabe en separat markedskategori under et nyt navn og skal i stedet acceptere, at de konkurrerer i en etableret kategori."

"Forbrugerne kender netbooks som et alternativ til bærbare computere og de mobile internetenheder som et alternativ til mobiltelefoner. Det forstår de. Vi tror, den bedste mulighed på markedet for ultra-mobile enheder ligger i nye formfaktorer."

Et andet vigtigt element er prisen - både for enheden i sig selv og for den internetforbindelse, der er helt essentiel. ABI Research tror, at det vil være vigtigt for leverandørerne at bringe den indledende pris for en smartbook ned på omkring 1.100 kroner eller mindre.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S