"Der er rigtig mange i Danmark, der efter min mening har en naiv og forkert opfattelse af, at Danmark skal leve af at eksportere hightech-produkter. Men reelt set har Danmark først og fremmest fået en blomstrende økonomi af at være gode handelsfolk," sådan lyder den kontroversielle udtalelse fra professor i it Niels Bjørn-Andersen fra CBS.
For nylig kom det årlige Networked Readiness Index, der viste, at Danmark var faldet fra en førsteplads til en tredjeplads. Nogle af de punkter, hvor Danmark klarer sig dårligst, er i forhold til antallet af patenter samt vores eksport af hightech-produkter.
Niels Bjørn-Andersen mener dog ikke, at det er noget, som vi skal satse på at ændre markant.
"Vi er for lille et land til at gøre os gældende i den tunge grundforskning og de store opfindelser. Det, som vi i virkeligheden er gode til, er at videreudvikle, udnytte og sælge teknologien," siger han.
Placeringerne er flotte
Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan, fortalte forleden til Computerworld, at hun ser det som meget problematisk, at Danmark har mistet førstepladsen på Networked Readiness Index.
Ligeledes har også ITEK og IT-Branchen råbt vagt i gevær på baggrund af faldet på ranglisterne.
Niels Bjørn-Andersen mener dog ikke, at der er grund til bekymring.
"Jeg synes, vores placeringer er flotte. Om man ligger som nummer et, tre eller fem er efter min mening ikke så afgørende. Virksomheder fravælger ikke Danmark af den grund," siger Niels Bjørn-Andersen.
Forskning er kun en lille del
Niels Bjørn-Andersen mener heller ikke, at vi går glip af det store ved ikke at være dem, der udvikler og opfinder produkterne.
"Holdningen har hos mange politikere og forskere været, at bare man har den rigtig gode opfindelse, så er der intet problem i at flytte den fra forskning til faktura. Men opfindelsen er kun en lille del af processen," siger han.
"Selv med den gode idé i hånden går det galt gang på gang. Sagen er, at man undervurderer vigtigheden af at finde penge til produktion, at have en god forretningsmodel, finde de rigtige salgskanaler og markedsføre produktet," forklarer han.
Derfor mener han, vi skal droppe de store drømme om at skulle være dem, der kommer med de store landvindinger inden for it og elektronik.
"Jeg mener, at vi er gode til at se anvendelsesmulighederne og til at tage teknologier til os - og vi taler mange sprog. Samlet set er vi gode handelsfolk, og det er det, vi skal satse på," siger Niels Bjørn-Andersen
Som et eksempel på, at det ikke er udviklingen af et produkt, der i sig selv er vigtigt, nævner Niels Bjørn-Andersen konkurrencesituationen mellem de to danske regnskabsprogrammer Navision og Maconomy tilbage i 1990'erne.
"Begge firmaer lavede nogle ganske udmærkede regnskabsprogrammer. Jeg vil faktisk vove at påstå, at Maconomys var bedst dengang. Men virksomhederne greb salget af deres produkter helt forskelligt an," siger Niels Bjørn-Andersen.
Her hentyder han til, at Maconomys strategi var, at de selv ville sælge programmerne, mens Navision satsede på et stort antal eksterne forhandlere.
"Navisions indgang var, at det gjaldt om at få solgt flest styk, så man på den måde kunne dække omkostninger til udvikling. Den strategi gav pote og var med til, at Navision blev så meget mere værd end Maconomy," siger Niels-Bjørn Andersen.
Navision blev solgt til Microsoft for 11 milliarder kroner i 2002.
Danmark skal være gode til at bruge it
Mens Niels Bjørn Andersen ikke mener, at vi skal satse på at blive stor-eksportører af it og elektronik, så ser han det som vigtigt, at danskerne og virksomhederne udnytter it mest muligt.
"Vi skal sørge for, at infrastrukturen er der, så det danske marked er i front, når det gælder brugen af ny teknologi. Ligeledes skal vi sikre, at virksomhederne bruger it mest muligt, så de opnår en masse effektiviseringsgevinster," siger Niels Bjørn-Andersen.
Niels Bjørn-Andersen mener blandt andet, at anbefalingerne fra Højhastighedskomiteen er vejen frem for at sikre, at Danmark er i front på it-området.
