Oracle: Her kommer fremtidsplanen for MySQL

Hvad vil Oracle med MySQL, som selskabet overtag med købet af Sun? Det får vi nu svar på.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Alverdens brugere af MySQL vil få dugfriske nyheder om Oracles videre planer for open source-databasen under åbningstalen af Oracles chefarkitekt, Edward Screven, ved O'Reilly MySQL Conference & Expo på tirsdag i Santa Clara i Californien.

"Vi ser frem til at beskrive vores planer for MySQL og give udvikler-miljøet nye indsigter i de forbedringer, de kan forvente her og nu og i tiden fremover," lyder det fra Edward Screven.

MySQL "er af strategisk værdi for Oracle," tilføjer han.

Oracle annoncerede samtidigt et par MySQL-brugermøder 6. maj i Amsterdam og 3. juni i Redwood Shores i Californien.

Siden Oracle først offentliggjorde sine planer om at opkøbe Sun Microsystems, som er den tidligere ejer af MySQL, har databasens fortalere udtrykt deres frygt for, at leverandøren på den ene eller anden måde skulle spænde ben for open source-databasens fremtid for at beskytte sin egen proprietære database.

Det kan du læse mere om her.

Fusionen af de to database-kæmper blev endda flere måneder forsinket, mens EU overvejede de mulige konsekvenser af, at Oracle ejede MySQL. Det kan du læse mere mere om her.

Det endte med, at Oracle i december udsendte en række løfter angående MySQL.

De talte løfterne om fortsat at gøre databasen tilgængelig gennem General Public License, ikke at afkræve kunderne at købe support fra Oracle for at få en kommerciel MySQL-licens samt at øge den økonomiske støtte til den videre forskning og udvikling.

Oracles langsigtede planer med MySQL

Der spekuleres dog stadig over, hvordan Oracle vil håndtere MySQL på lang sigt, og brancheobservatørerne vil uden tvivl søge efter nye svar i Screvens kommende foredrag.

En enkelt analytiker forventer dog ingen store afsløringer.

"Jeg forventer, at Oracle grundlæggende vil gentage, hvad virksomheden har sagt siden før opkøbet, navnlig at forpligte sig til MySQL og dens udvikling," siger analytiker Stephen O'Grady fra Redmonk.

Til kamp mod Microsoft SQL Server

Oracles planer for MySQL vil sandsynligvis inkludere at tage kampen op mod det meget populære Microsoft SQL Server, hvis succes delvist skyldes den "friktionsløse adgang," som brugerne opnår under Microsofts enterprise-aftaler samt dens tætte integration med Microsofts udviklingsværktøjer, vurderer O'Grady.

"Oracle vil positionere MySQL stærkt op imod SQL Server med løfter om, at databasen er endnu lettere at få fat i, har et enormt økosystem, og at den i praksis er nettets database," tilføjer han.

Leverandørens løfte om at fortsætte investeringerne i MySQL vil sandsynligvis blive opfyldt, mener analytiker Curt Monash fra Monash Research.

"Jeg forventer, at Oracle på ærlig og ligetil manér vil modne dette produkt," siger Monash. "Der kan på et senere tidspunkt opstå forskellige problemer, men der er god grund til at mene, at MySQL vil drage fordel af opsyn fra en moden leverandør af DBMS" (databasestyring).

Men der er også en række åbne spørgsmål, såsom om Oracle vil udvikle nye såkaldte storage engines til MySQL, der passer sammen med den populære InnoDB, som virksomheden allerede ejer, påpeger Monash.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse