Apple smækker døren i for Flash

Med nye vilkår for udvikling af applikationer til iPhone OS 4.0 udelukker Apple brugen af private tredjeparts-API'er heriblandt den kommende Adobe Flash CS5.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Nu, da der er udkommet både en beta-version af det nye iPhone OS 4.0 og de dertilhørende udviklingsværktøjer, er der også fulgt en ny licensaftale med til udviklerne.

John Gruber fra Daring Fireball har dog bemærket en drastisk ændring i sektion 3.3.1 af denne nye aftale, som oprindeligt forbød brugen af private rammeværktøjer - application programming interfaces, API'er - og frarådede udviklerne at benytte dokumenterede offentlige API'er på anden vis end hvad, der specifikt var godkendt af Apple. Nu formuleres denne sektion i aftalen, som følger:

"3.3.1 - Applikationerne må kun benytte dokumenterede API'er som foreskrevet af Apple og må ikke benytte eller kalde nogen private API'er. Applikationerne skal oprindeligt være skrevet i Objective-C, C, C++ eller JavaScript, som de køres af iPhone OS WebKit-engine'en, og kun kode, der er skrevet i C, C++ og Objective-C må kompile og direkte linke op mod de dokumenterede API'er. (Det vil sige, at applikationer, der linker til dokumenterede API'er via en oversættelse som mellemled eller gennem et kompatibilitets-lag eller -værktøj, er forbudt.)"

Solid hindring

Hermed har Apple ændret licensaftalen sådan, at software, der skal godkendes til App Store, er nødt til blive skrevet i et af nogle få udvalgte og Apple-godkendte programmeringssprog, hvoraf alle er understøttet af Apples udviklingsværktøjer, Xcode.

Dette lægger tilsyneladende en solid forhindring i vejen for den kommende Adobe Flash CS5. Flash CS5's særlige Flash Packager til iPhone lovede ellers, at udviklerne kunne bygge deres applikationer i Flash og derefter kompilere dem til iPhone OS.

Dette var ikke bare hvilken som helst ny funktion i Flash CS5, men faktisk den nye versions mest fremtrædende funktion, som ville gøre det muligt for Adobe at få en fod inden for døren og gøre Adobes brede kundekreds i stand til at producere indhold til en ekstremt populær platform.

Det ville have hjulpet til at gøre Flash til et tvær-platformt udviklingsmiljø af software til iPhone og andre platforme, forudsat selvfølgelig at Flash faktisk ville kunne producere applikationer, der var ligeså fikse og hurtige, som applikationer produceret i Xcode.

Men de nye vilkår i sektion 3.3.1 af licensaftalen til udviklere kan få vidtrækkende konsekvenser. Tilsyneladende udelukkes også finjustering af ydelsen på helt lav assemblerkode-niveau. De nye vilkår betyder også, at andre sprog såsom C# og Scheme er i farezonen, og fremtiden for tværplatforme miljøer såsom Unity er også usikker. Direktør for Unity Technologies, David Helgason, fortæller, at virksomheden ellers har et godt forhold til Apple, og at der ikke har været noget, der tydede på, at det forhold ville ændre sig.

Usandsynligt

Apples nye formulering i licensaftalen ser ud til at have det mål at tvinge udviklerne til at skrive applikationer, der ser ud som og føles som rigtigt Apple-software. Det er en høj prioritet for Apple, at dens iPad og iPhone skiller sig klart ud fra konkurrenterne, og Apple ønsker selvfølgelig ikke, at kunderne får det indtryk, at virksomhedens egne produkter præsterer dårligere, end de kunne, på grund af tredjepartssoftware eller -værktøjer.

Det virker dog usandsynligt, at det ville være kommet hertil, hvis det ikke havde været for Adobes beslutning om at gå videre med sin Flash Packager på trods af Apple manglende understøttelse af Flash på iPhone OS. Apple ejer hardwaren, den vigtigste software og butikkerne; så på den ene eller den anden måde bliver enhver softwareleverandør nødt til at danse efter Apples pibe.

Det rejser spørgsmålet, om Adobe realistisk set kunne regne med, at det ville anderledes? Selv mediekæmpen Condé Nast kunne læse skriften på væggen: Selvom mediekoncernen har været i gang med at udvikle en Flash Packager-version af Wired Magazine til iPad, så har de tydelige gnidninger mellem Apple og Adobe fået Condé Nast til også at udvikle en version ved hjælp af Apples godkendte metoder.

Adobe laver værktøjer og er derfor nødt til at respektere platformen. Men i stedet besluttede virksomheden at arbejde imod Apples interesser. I hvert fald har Apple nu tilsyneladende smækket døren definitivt i for Flash på iPhone. Det betyder, at der kan gå meget, meget lang tid, før udviklerne får et realistisk alternativ til Xcode eller HTML5.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

Nordjylland

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S