3-topchef: Vores mobilnet er fortsat foran TDC-nettet

TDC har stadig et godt stykke vej igen, inden selskabet overhaler 3, mener 3's topchef, Morten Christiansen.

Artikel top billede

Administrerende direktør Morten Christiansen fra 3 er overbevist om, at hans selskab har førertrøjen på inden for mobilt bredbånd. Foto: 3.

I næste måned passerer TDC forbi teleselskabet 3 som den mobiloperatør, der har det bedste mobilnet i Danmark. Sådan lyder det i dag fra TDC's koncerndirektør Carsten Dilling, men han er galt på den, lyder det fra 3.

3 skriver i en pressemeddelelse, at Carsten Dilling ikke har "gjort sit hjemmearbejde", når han kommer med den melding.

TDC skruer op for hastighederne til 21 megabit i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding i næste måned.

"Allerede i juni 2009 skruede 3 som en af verdens første mobiloperatører hastigheden op til 21 megabit per sekund i København og Århus, og i januar havde vi afsluttet opgraderingen til 21 megabit i 97 procent af vores netværk. Det har vi annonceret før, og det kan Carsten Dilling også læse på vores hjemmeside," udtaler administrerende direktør Morten Christiansen fra 3.

3 var først med mobilt bredbånd

Morten Christiansens teleselskab var det første, der for alvor skød gang i det mobile bredbånd. Det skete 22. januar 2007, da selskabet udsendte en pressemeddelelse med overskriften "Nu får danskerne ægte mobilt bredbånd hos 3". Selskabet havde udrullet et såkaldt Turbo 3G-mobilnet, der teoretisk kunne nå hastigheder på tre megabit per sekund.

Mobiloperatøren har som pioneren hele tiden haft den største markedsandel inden for mobilt bredbånd, men markedsandelen er faldende, viser tal fra IT- og Telestyrelsen. I den seneste halvårsstatistik fra november sidste år havde 3 en markedsandel på 43,1 procent.

"Vi er godt klar over, at vores konkurrenter, inklusive TDC, nu for alvor har forstået, hvor vigtigt det mobile bredbånd bliver i fremtiden - og derfor har skruet tempoet op. Derfor ved vi også, at vores markedsandel uvægerligt vil falde, men det ændrer ikke på vores ambition om at forsvare vores teknologiske forspring og fortsat have Danmarks bedste 3G-netværk," siger Morten Christiansen.

Det mobile bredbånd er siden lanceringen i 2007 buldret frem, og det er i dag en af de få vækstlommer i det danske telemarked.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S