BlackBerry får stemmeopkald over Wi-Fi

Nyt software fra RIM gør det endda muligt at route en BlackBerrys opkald over Wi-Fi gennem virksomhedens PBX.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Research in Motion løftede i går sløret for software, der tillader stemmeopkald over Wi-Fi på mobilproducentens BlackBerry-smartphone.

Softwaren med navnet BlackBerry Mobile Voice System 5 (MVS 5) forventes i handlen en gang i foråret. Der er endnu ikke offentliggjort nogen priser.

Med denne teknologi kan opkald fra en BlackBerry i et Wi-Fi-hotspot automatisk blive routet gennem PBX'en i opkalders virksomhed og derfra til opkaldsmodtageren hvor som helst i verden. Opkaldet vil på denne måde koste de langdistance-priser, som virksomheden har forhandlet med sit teleselskab.

Selv hvis en BlackBerry kører på et mobilnetværk, kan MVS 5 automatisk anmode opkalders virksomheds PBX om at begynde et langdistance-opkald over virksomhedens forbindelse og derfor til virksomhedens priser.

Udviklingen af denne software var ifølge RIM "ikke helt banalt".

Erhvervslivet har længe eftersøgt et sådant samlet opkaldssystem, der kan skære i omkostningerne og forbedre medarbejderproduktiviteten.

Systemet fra RIM er i første omgang sat op til at fungere sammen med softwaren Cisco Unified Communicaitons Manager og PBX'er fra Cisco, men virksomheden håber på at kunne tilføje understøttelse af PBX-løsninger fra også andre leverandører, fortæller Tom Goguen, der er vice president for produktledelse af enterprise-software.

Sikker data-vej

Der findes adskillige systemer fra andre leverandører, der også gør det muligt med stemmeopkald over Wi-Fi, heriblandt en service fra T-Mobile USA ved navn Wi-Fi Calling with MobileOffice. Goguen bemærker dog, at RIM's tilgang inkluderer Blackberry Enterprise Server med dens meget roste sikkerhed og administration.

"Det er en sikker data-vej for opkald ind i virksomheden," siger han.

"Alle andre løsninger på markedet er grundlæggende 'walled gardens', og mange kan ikke benytte Wi-Fi eller er virkelig svære at bruge."

Med en BlackBerry over Wi-Fi kan en medarbejders fastnettelefon og mobiltelefon ifølge Goguen have det samme nummer, hvilket indebærer, at det vil være muligt at benytte et enkelt, samlet voicemail-system og en enkelt adressebog og andre funktioner.

"Hovedsagen ved denne løsning er, at den er overvældende let at bruge … og vil forbedre produktiviteten," siger han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S