Her er de største trusler mod din data-sikkerhed

EU's sikkerheds-organisation, ENISA, peger i en ny rapport på fem områder, hvor sikkerheds-indsatsen skal fokuseres i de kommende år.

Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

ENISA - The European Network and Information Security Agency - peger i en ny rapport på fem konkrete områder, hvor der er behov for et særligt fokus på at øge sikkerheden.

EU-rapporten tager udgangspunkt i de udfordringer og trusler, der er opstået i kølvandet på det internet-baserede samfund, hvor vi er tilgængelige hvor som helst og når som helst.

"Fem områder er blevet udpeget til at have det største behov for forskning inden for et vindue på tre til fem år: cloud computing, real-time overvågning og diagnosticerings-systemer, fremtidige trådløse netværk, sensor-netværk og integritet i forsyningskæden," skriver ENISA indledningsvis i rapporten.

Skyen skaber nye sårbarheder

Rapporten er skrevet af en række eksperter, der byder ind med deres ekspertise på hver deres respektive områder. Blandt forfatterne finder man repræsentanter fra virksomheder som Intel, Nokia og Microsoft, samt universitets-forskere og diverse sikkerheds-folk.

Til cloud computing skriver ENISA, at selvom der ikke er tale om en ny teknologi, så medfører den øgede cloud-udbredelse nye sikkerheds-problematikker.

"I nutidens meget dynamiske miljø, hvor alting er en service og service er alting, vil infrastrukturens modstandsdygtighed, der sikrer, at services er tilgængelige, simpelthen betyde en forskel mellem en verden, der fungerer, og en verden, der ikke fungerer," står der i rapporten.

450

Tabellen viser de fem teknologi-områder, der ifølge ENISA skal være ekstra stort fokus på i de kommende år, når det kommer til sikkerhed.

"Beskyttelse af følsomme data er afgørende for ethvert individ, enhver virksomhed eller regering. Det indebærer sikringen af, at data er tilgængelige (ikke er blevet mistet og kan tilgås, når det er nødvendigt), at integriteten er bevaret (ikke er blevet fusket med eller korrumperet), og at dataenes fortrolighed er bevaret (ikke er blevet offentliggjort for uautoriserede parter)," lyder udfordringerne ifølge ENISA.

Standarder er vejen frem

Organisationen vurderer derfor, at der er behov for et øget fokus på risikostyring, og at der skal etableres en række processer og mekanismer, der kan sikre, at cloud computing- og software-as-a-service-teknologierne er til at stole på også i fremtiden.

EU-organisationen peger også på behovet for nye sikkerheds-standarder og standarder i det hele taget, der kan anvendes inden for denne del af it.

"Selvom mange interfaces inden for cloud computing er blevet standardiseret på software-niveauet, hvilket har ført til interoperabilitet på tværs af platforme, så har der ikke været en signifikant standardiserings-aktivitet, hvilket har ført til proprietære API'er (application programming interfaces)."

"Dette gør det svært for en forbruger at flytte fra en cloud computing-leverandør til en anden, og det er en af grundene til, at mange organisationer tøver med at flytte deres services og data til skyen," skriver ENISA i rapporten.

Foruden cloud computing er der som nævnt det fire andre områder, der fokuseres på: real-time overvågning og diagnosticerings-systemer, fremtidige trådløse netværk, sensor-netværk og integritet i forsyningskæden.

Du kan se de uddybende forklaringer i rapporten her (PDF).

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S