NASA vil sende revolutionerende robotter til Mars

Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, har vilde robot-planer, der kan revolutionere rumforskningen.

Artikel top billede

Robonaut 2 - også kaldet R2 (ikke at forveksle med R2D2 fra Starwars).

Den næste fod, der bliver sat på en fremmed planet, er ikke nødvendigvis fra et menneske.

Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, har nemlig løftet sløret for den næste generation af såkaldte rum-robotter, skriver Computerworld News Service.

Robotterne er ikke bare små fjernstyrede køretøjer, som det tidligere er set på NASA's Mars-missioner.

Nej, der er tale om robotter med både hoved og arme, der mest af alt minder om den verdenskendte filmrobot, Robocop.

En af robotterne har NASA døbt R2 (Robonaut 2), og den vil snart blive kollega med astronauterne på den internationale rumstation, ISS. Det sker til september, når rumfærgen Discovery vil transportere den ud til rumstationen.

Skal udforske solsystemet

Ifølge John Olson, der er direktør for NASA's udforsknings- og system-integrationskontor (Exploration Systems Integration Office), er robotter som R2 bare begyndelsen på en udvikling, der rummer et enormt potentiale

"Partnerskabet mellem mennesker og robotter bliver afgørende for åbningen af solsystemet, og det vil give os mulighed for at bevæge os længere ud, og opnå mere end vi kan forestille os i dag," siger han ifølge Computerworld News Service.

Det har måske ikke så lange fremtidsudsigter, som vi måske skulle tro. Terry Fong, der er direktør for NASA's afdeling for intelligent robotter, håber, at den næste generation af rumrobotter allerede om 10 år vil udforske overfladen på Mars eller en asteroide.

Men ifølge Terry Fong er NASA i øjeblikket ved at omstille sin robotudvikling. Tidligere har NASA-robotter skulle lave videnskabeligt arbejde på egen hånd, mens den nye generation af robotter i højere grad skal være astronauterne højre hånd.

"Det er en stor forskel, når robotterne nu skal hjælpe mennesker med at lave den bedste mulige videnskab," siger Terry Fong til Computerworld News Service.

Ifølge Terry Fong bliver robotter en uundværelig del af fremtidige rummisioner. Han forestiller sig, at rum-robotter på hjul eller to ben kan samarbejde og kommunikere med hinanden og menneskelige astronauter på rummissionerne.

Her er Nasas vilde visioner

Det kan være svært at forestille sig, men ifølge Computerworld News Service arbejder NASA allerede på en fremtidig generation af rum-robotter, der har mere tilfælles med robotterne fra filmen Tranformers end førnævnte Robocop.

I NASA's vision kan robotterne bruges som månekøretøjer, der kan transportere de menneskelige astronauter rundt på Mars.

Men i lighed med robotterne fra Transformers-filmen kan de med et enkelt tryk på en knap omdannes fra et månekøretøj til en hjælpe-robot, der går rundt på to ben og udfører arbejde sammen med astronauterne.

Og det er ikke bare fri fantasi. Ifølge Terry Fong er det netop den vision, som NASA-ingeniører i øjeblikket arbejder målrettet med, når de udvikler nye robotter.

Mange års erfaring

NASA har gennem mange år sendt robotter ud i rummet. Allerede i 1997 landede NASA-robotten Pathfinder på overfladen af Mars, og i 2004 udforskede robotterne Spirit og Opportunity den røde planet. Spirit og Opportunity er i øvrigt stadigvæk aktive på overfladen af Mars, selvom forskerne ved opsendelsen kun forventede, at de vil have en levetid på tre måneder.

I 2011 forventer NASA at sende robotten Curiosity afsted til Mars. Curiosity er på størrelse med en firehjulstrukken bil og vil være udstyret med kamera-udstyr og videnskabelige instrumenter. Den er ligesom NASA's tidligere robotter designet til at arbejde på egen hånd.

Se flere billeder af NASA's Robonaut2 her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura