Højesteret stadfæster spærringen af The Pirate Bay

Opdateret: De danske teleselskaber skal fortsat spærre for adgangen til den omstridte pirat-tjeneste The Pirate Bay. Det har Højesteret netop afgjort.

Artikel top billede

De danske teleselskaber skal fortsat spærre for adgangen til The Pirate Bay. Det har Højesteret netop afgjort, erfarer Computerworld.

Højesteret stadfæster dermed Østre Landsrets kendelse fra 2008, hvor de danske teleudbydere blev pålagt at spærre deres kunders adgang til den omstridte piratside.

Selvom dommen ikke falder ud til de danske teleselskabers fordel, er Telenors juridiske chef, Nicholai Kramer Pfeiffer, alligevel positiv overfor udfaldet.

"Vi er tilfredse med, at udfaldet præciserer vores handlepligt. Østre Landsrets afgørelse skabte tvivl om, hvor langt vi skulle gå for at opretholde spærringen. Men Højesteret har nu besluttet, at det er tilstrækkeligt at foretage DNS-blokering," siger han.

Teleselskab: Det gå udover retssikkerheden
Han understreger dog, at teleselskaberne fortsat er uenige i udfaldet.

"Vi mener naturligvis stadigvæk, at det er uhensigtsmæssigt, at vi som teleselskaber bliver inddraget i en sag som denne. Teleselskaberne har ikke noget incitament til at bruge ressourcer på en sag, der står mellem rettighedshavere og folk, som anklages for at krænke ophavsretten," siger Nicholai Kramer Pfeiffer.

Han vurderer, at konsekvens kan blive, at der i fremtiden vil være spærrings-sager, hvor teleselskaberne ikke afsætter ressourcer til at møde frem i retten.

"Så kan man jo bare gætte på, hvad det betyder for retssikkerheden," tilføjer han.

Forudsigeligt udfald

Dommen tager afsæt i et fogedforbud, som blev afsagt af retten ved Frederiksberg i 2008, som pålagde teleudbyderen Tele2 at spærre for adgangen til The Pirate Bay. Senere samme år stadfæstede Østre Landsret dommen, hvilket betød, at landets andre teleudbydere også blev pålagt at spærre for adgangen til pirat-siden.

Udfaldet af sagen blev allerede forudsagt i sidste uge af næstformand i teleselskaberne brancheorganisation, Jens Ottosen-Støtt.

"Jeg har desværre ingen forestilling om, at retten vil ophæve forbuddet. Ikke mindst fordi retssagerne i Sverige har indikeret, at det nok ikke har været helt 'kosher', det der er foregået i Pirate Bay," sagde han til Computerworld, da Højesteretssagen blev skudt i gang i sidste uge.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks