Skældud kan godt leveres med et smil.
Det er Peter Pietras, formand for Dansk IT's politiske udvalg, et levende bevis på, da han på Dansk IT's konference "IT i den offentlige sektor" gav selv samme sektor en overhaling på flere fronter.
Foran omkring 250 delegerede fra staten, regioner, kommuner og leverandører samt en enkelt videnskabsminister adresserede Peter Pietras flere centrale it-problemstillinger i den offentlige sektor.
I sit oplæg på Radisson SAS Falconer-hotellets konferencescene hev han blandt andet fat i de danske myndigheders hovednøgle til borgerne - nemlig CPR-nummeret, som i bund og grund blot fortæller, om en borger er mand eller kvinde, og hvornår vedkommende er født.
"Hvis jeg taber mit sygesikringskort, kan jeg kun få trukket mit CPR-nummer tilbage, hvis jeg foretager en kønsskifteoperation. Det er en udfordring, fordi det offentlige i fremtiden ikke kan beskytte CPR-nummeret," sagde Peter Pietras, mens han blev akkompagneret af et fællesgrin fra salen.
Han forklarede, at med danskernes heftige brug af nettet, herunder især sociale medier, flyver CPR-numrene rundt. Eksempelvis glemmer folk ofte at slette CPR-nummeret, når CV'et lægges på Facebook.
Dermed er hemmeligholdelsen af folks CPR-numre en stor udfordring for den offentlige sektor, fordi den umuligt kan dæmme op for den webcentriske udvikling og samtidig hemmeligholde CPR-numrene på en hensigtsmæssig måde.
"CPR-nummeret bliver brugt i kontakten med eksempelvis banker og i kontakt med offentlige myndigheder, men det er alt for usikkert, fordi CPR-numre er nemme at få fat i, og dermed kan personer få adgang til andre meget følsomme personoplysninger," forklarer Peter Pietras efter sit oplæg til Computerworld.
Digital signatur og sygesikringsbevis
Peter Pietras fortæller, at CPR-nummeret ikke er designet til at være hemmeligt, selv om Persondataloven foreskriver, at det skal beskyttes.
Troen på, at nummeret reelt er hemmeligt, gør, at mange offentlige virksomheder let kan komme til at lange personlige oplysninger ud, hvis man i en telefon eller ansigt til ansigt over en offentlig skranke er i stand til at oplyse eller fremvise de 10 forjættede tal i den rigtige rækkefølge.
"I det øjeblik, hvor det offentlige smider alle CPR-numre på nettet, så er der forhåbentlig ingen ved deres fulde fem, som benytter borgernes CPR-numre som sikkerhedsnøgler til borgerne mere. Det vil øge borgernes sikkerhed i kontakten med både banker og offentlige myndigheder," siger Peter Pietras, der har 25 års erfaring med it-udvikling i den offentlige sektor fra blandt andet Finansministeriet og som direktør for Copenhagen Business School, inden han for nylig tiltrådte stillingen som administrerende direktør for social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune
"Det er jo også kun et spørgsmål om tid, før en offentlig myndighed mister en større mængde CPR-numre, og så står det altså skidt til med sikkerheden for de implicerede borgere," fortsætter han.
Peter Pietras foreslår, at udrulningen af NemID til de forventelige 80 procent af danskerne i løbet af et år i stedet kan bruges som sikkerhedsnøgle til kommunikationen med det offentlige.
I andre tilfælde kan identifikationsnumre på eksempelvis kørekort, pas eller andre unikke identifikationsnøgler benyttes til at legitimere sig selv, fordi de numre bliver fornyet, hvis ejermanden taber det pågældende kort.
"Mit udsagn er på ingen måde et opgør med CPR-numrene, som er en ekstrem vigtig del af den danske it-infrastruktur. Men jeg mener, at det er meget farligt at benytte CPR-numre som en hemmelig primary key til identifikationen, fordi CPR-numre reelt ikke er hemmelige og slet ikke vil være det i fremtiden," siger han til Computerworld.
Mangel på it-ledelse
Peter Pietras leverede på konferencenscenen også en bredside mod manglen på strategisk it-brug på de offentlige direktørgange, selvom man også kender problemstillingen fra den private sektor.
Over for Computerworld forklarer han udsagnet mere grundigt:
Udemokratisk borgerservice
"It er absolut hovedredskabet og pt. den eneste løftestang i det paradigmeskifte, som den offentlige sektor står over for med indførelsen af en lang række nye teknologier for at bakke op omkring udviklingen med mange ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet. Derfor bliver toplederne nødt til at få en forståelse for it-brugen og ikke mindst de mulige gevinster ved at digitalisere."
Den kommunale direktør forklarer, at begreber som velfærdsteknologi, kanalstrategier og større borgerinddragelse er essentielle ingredienser i at opnå it-mæssige gevinster, og derfor bliver toplederne i fremtiden simpelthen nødt til at efteruddanne sig med it-forståelse og ikke mindst være nysgerrige over for teknologien.
"Det er ok, at ikke alle it-projekter går godt. Vi skal bare vise, at vi kan tage ved lære af vores fejl. De ansvarlige i den offentlige sektor skal ikke stræbe efter at alle deres it-projekter bliver en succes, fordi det kvæler innovationen og dermed Danmarks konkurrenceevne," siger kommunaldirektøren som også efterlyser større åbenhed i den offentlige sektor.
"It-projekter, der er gået rigtig godt, kan man bruge fremadrettet til at spare mange penge, hvis vi videndeler i langt større omfang. Men vi er rigtig gode til at holde kæft, når der bliver sparet, for ellers vil andre måske have del i besparelsen. Ofte kunne vi derfor have sparet endnu mere hvis vi havde delt ud af vores viden," siger Peter Pietras.
En halv milliard i vasken hvert år
På konferencen nåede Peter Pietras også at kritisere de såkaldte objektive kontantydelser som eksempelvis boligstøtte, folkepensioner, syge- og barselsdagpenge, der endnu ikke er blevet fuldt ud automatiseret og effektiviseret via it.
Han oplyste, at KL og Finansministeriet har regnet ud, at manglen på effektivisering koster omkring en halv milliard kroner om året i administrative omkostninger, fordi kommunerne og staten ikke kan blive enige om ansvaret og risikoen ved at omlægge de nuværende systemer og ikke mindst udfordre KMD-monopolet, fordi mange af disse systemer systemerne er bundet op omkring KMD's løsninger.
"Hvorfor kan man eksempelvis ikke få ATP til at udbetale folkepensionerne. ATP er jo trods alt ekspert inden for pensionsordninger," siger Peter Pietras.
"Og så er der en anden problemstilling: Lige nu bliver boligstøtten kun udbetalt til de mest kvikke borgere, der rent faktisk søger om den i stedet for, at den bliver udbetalt automatisk via oplysninger fra en lang række systemer som CPR- og lønindkomster. Det er ikke specielt demokratisk," understreger it-veteranen.
