Lovkrav kan bremse din digitale dokumentboks

Et særligt krav for breve til borgere kan give store problemer for danskerne.

Artikel top billede

Fra 1. november skal kommunerne kunne sende deres masseforsendelser til borgere og virksomheder digitalt. Det er en af aftalerne omkring eDag3.

Kommunernes Landsforening (KL) mener dog, at der skal foretages en lovændring for, at de kan leve op til deres del af aftalen. Det drejer sig om et krav, om at alle offentlige afgørelser skal være påført underskrift.

"Hvis det skal kunne lade sig gøre digitalt, så skal vi indscanne underskrifter på alle sagsbehandlerne og have dem lagt ind i et system, hvor fra de kan hentes frem til brug i meddelelser," siger Pernille Jørgensen, der er chefkonsulent i Center for Borgerbetjening og IT-politik i KL.

"Det er efter vores mening en tung, gammeldags og unødvendig løsning, da vi ikke mener, at kravet om underskriften er nogen nødvendighed," siger Pernille Jørgensen.

Derfor har KL sendt et brev til Videnskabsministeren, hvor de opfordrer til en løsning på problemet. Hvis ikke der kommer en løsning, foreslår KL en udsættelse af eDag3.

Borgernes retsikkerhed

Kravet om underskriften stammer fra en afgørelse fra ombudsmanden i 2008, der slår fast, at alle offentlige afgørelser skal være påført underskrift af hensyn til borgernes retsikkerhed.

Blandt andet lød det i en pressemeddelelse omkring afgørelsen:

"Der er flere grunde til, at myndighedernes breve skal være underskrevet. Blandt andet skal myndighederne kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. Og borgerne skal have mulighed for at se, om deres sag bliver behandlet af en medarbejder, der er inhabil.

Ombudsmanden mener derfor, at myndighedernes breve i såkaldte afgørelsessager - altså sager hvor der bliver truffet afgørelse - skal være underskrevet af en person."

Og ydermere har ombudsmanden taget stilling til den kommende digitalisering af dokumenter, da der i pressemeddelelsen også står:

"Det er ikke nødvendigt, at underskriften er skrevet i hånden. En digital underskrift er også i orden."

Pernille Jørgensen er dog ikke enig i den tankegang, der ligger til grund for ombudsmandens afgørelse.

"Vi kan ikke se problemet, hvis man i afgørelsen påfører navnet på sagsbehandleren, hvem der har truffet afgørelsen og hvilken kommune, der er afsender. Så vi ser ikke noget problem i forhold til borgernes retsikkerhed," siger Pernille Jørgensen.

Men er en underskrift ikke en bedre sikring for, at det er den pågældende person, der har sendt brevet?

"Sådan som systemerne er bygget op i dag, logger sagsbehandleren ind, og hele loggen og dokumentationen for, at det er den rigtige, der har sendt det, ligger i systemerne. Så vi mener, at det burde være en fornuftig løsning uden underskrift," siger Pernille Jørgensen.

Skat klarer sig uden underskrifter

KL påpeger også, at Skat har fået lovhjemmel til ikke at påføre deres afgørelser underskrifter.

"Hos Skat er der stor succes med digitalisering, og der er meget digital kommunikation med borgerne, og derfor ser vi selvfølgelig på, hvordan Skat gør det," siger Pernille Jørgensen.

"De har fået hjemmel til ikke at påføre underskrifter, og når det ikke er et problem ved Skat, kan vi heller ikke se, hvorfor det skulle være det på det kommunale område," siger Pernille Jørgensen.

Kæp i hjulet på eDag3

Som tidligere nævnt anser KL underskriftskravet som et så stort problem, at foreningen mener, at det kan blive nødvendigt at udskyde eDag3.

Pernille Jørgensen kan dog ikke forklare, hvorfor problemet ikke blev taget op, da man indgik aftalen om eDag3

"Det er en juridisk problemstilling, som jo ikke er umulig at løse. Derfor er den bare blevet skubbet i baggrunden. Men nu er problemet akut med eDag3 lige om hjørnet," siger Pernille Jørgensen.

Hvordan kan I bede om en udskydelse, når underskriftskravet også var der, da I indgik aftalen om eDag3?

"Det er også derfor, at vi helst ser en lovændring, men en lovændring tager bare tid, og så vil vi ikke indkøbe, implementere og uddanne vores folk i et nyt system, hvis lovændringen kommer et halvt år senere. Derfor foreslår vi, at det udsættes, hvis ikke der når at komme en lovændring," siger Pernille Jørgensen.

Erik Nielsen (S), der er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, forklarer uddybende, at KL ikke er klar til at indføre de indscannede underskrifter.

"Det vil simpelthen være for meget bureaukratisk bøvl. Så de eneste muligheder, vi ser, er en lovændring eller en udskydelse af eDag3, til der er fundet en løsning," siger Erik Nielsen.

Hvis I hverken får en lovændring eller en udskydelse af eDag3, hvad sker der så?

"Så kan vi ikke bruge de digitale løsninger, og så må vi meddele regeringen, at vi ikke kan leve op til aftalen, medmindre vi får penge til at indføre og drive de her systemer," siger Erik Nielsen.

Læs ministerens syn på sagen her

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S