Hver femte Android-app åbner bagdør på mobilen

Ondsindede programmer er et problem på Android Market, hvor 20 procent af applikationerne tillader adgang til dine følsomme data.

Artikel top billede

Omkring 20 procent af de knap 50.000 apps i Googles mobilindkøbscenter, Android Market, tillader en tredjepartsapplikation til at få adgang til dine følsomme informationer på Android-telefonen.

Det skriver Cnet baseret på en undersøgelse, som sikkerhedsfirmaet SMobile har foretaget.

De kan ringe andre op

Hvad værre er, så kan omkring fem procent af mobil-applikationerne på Android Market begynde at ringe andre telefoner op.

To procent af applikationerne kan også sende overtakserede sms'er til flere premium-numre, så telefonens ejermand ender med en dyrere telefonregning end planlagt.

Samtidig har SMobile fundet flere apps, der har samme mulighed for at tilgå sensitive informationer på linje med pc-spyware. I telefonen sker det bare med snageri i sms'er, mails og omkring ejermandens fysiske lokation.

Voksende problem

Teknisk chef hos SMobile, Dan Hoffman, forklarer til Cnet, at selv om mobil-applikationerne kommer fra kendte steder som eksempelvis Android Market eller Apple Apps, kan man ikke være sikker på, at applikationerne ikke indeholder skadelige kode.

Det skyldes, at det kan være endog meget vanskeligt at kontrollere mobiludviklernes baggrund, hvis de da ellers benytter deres rigtige navne på applikations-handelspladserne.

"Det er et voksende problem," siger Dan Hoffman vedrørende de ondsindede applikationer på et mobilmarked som Android Market.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S