ComX-formand klapper fuldstændigt i efter ballade

Bestyrelsesformanden har absolut nul kommentarer til balladen, der brager løs i fiberselskabet ComX.

Artikel top billede

Der er stilhed i ComX.

I hvert fald udadtil.

Som Computerworld skrev i sidste uge, har en række medarbejdere sendt breve til bestyrelsesformand Erik G. Hansen i protest mod vicedirektør Michael Buchholz.

De protesterende ComX-medarbejdere mener, at han agerer illoyalt over for administrerende direktør Finn Helmer, og at Michael Buchholz orkestrerer et kupforsøg, som skal sikre ham mere indflydelse i firmaet.

Computerworld erfarer, at bestyrelsesformand Erik G. Hansen i denne uge har holdt møder med ansatte i virksomheden for at drøfte sagen.

Hvad diskuterede I på mødet?

"Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg har ingen kommentarer til sagen i det hele taget," siger Erik G. Hansen.

Hvad med Nykredits rolle, som jeg skrev om. Kan du sige noget om, hvilken rolle Nykredit spiller i ComX?

"Nej. Det har jeg ingen kommentarer til."

Hvilke ambitioner har Nykredit på vegne af ComX?

"Det falder vist i de foregående svar. Jeg har ingen kommentarer til det."

Ok. Så vil jeg høre, om du har modtaget nogle breve fra ComX-ansatte?

"Det har jeg heller ingen kommentarer til. Jeg må sige, at jeg har ikke nogen kommentarer, som jeg ønsker at dele med Computerworld eller andre om den sag."

Nykredits rolle er interessant

Det interessante ved Nykredits rolle i sagen er, at det ifølge Computerworlds oplysninger var Nykredit, som fik Michael Buchholz ind i firmaet i begyndelsen af maj-måned.

Nykredit er kreditor i konkursboet efter Jesper Henrik Jørgensen, som ejede 50 procent af ComX, indtil han gik konkurs med sit ejendomsselskab ADR. De resterende 50 procent ejede og ejer Finn Helmer, der blev kendt for salget af chipvirksomheden Giga til amerikanske Intel.

Computerworld forsøgte i sidste uge at få Nykredit til at kommentere realkreditinstituttets rolle i sagen, men det blev afvist.

"Det er en konkret sag, og dem må vi ikke kommentere," fortalte afdelingschef Birgitte Andersen fra Nykredits presseafdeling.

Læs også: Nykredit kan afgøre magtkamp i Helmer-fiberselskab

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S