Af Poul Hilbert
Mange danske virksomheder træder vande og venter på, at salget af de nye mobiltelefoner og andet trådløst grej skal slå igennem, før de udvikler såkaldte WAP-løsninger. BRFkredit er gået den modsatte vej.
Som den første inden for finansiering af bolig har BRF sammen med IBM udviklet en ny service, så man via eksempelvis en WAP-telefon kan få en her-og-nu beregning på et nyt lån til boligen.
Den nye BRF-service betyder i praksis, at man på sin WAP-telefon kan få beregnet friværdi, lånevilkår, tillægslån med forskellige løbetider, rentesatser og dagskurser på obligationer. Tjenesten er åben døgnet rundt alle ugens dage.
Læs mere i dagens trykte Computerworld på side 11
Relateret link: BRF WAP-forklaring