Anlæg for hjemmeunderholdning
Det ser godt ud, det lille DV2D minianlæg fra Sony. Smart svungen front og matchende basreflekshøjttalere i varmlødet træfiner. Det ser også umiddelbart godt ud, når man ser på, hvor mange faciliteter og funktioner, man umiddelbart får for pengene. FM/AM-radio med RDS og 30 faste stationer, kassettebåndoptager (dog uden autoreverse) og dvd/cd-afspiller.
Anlægget har desuden sleeptimer og alarm, der kan vække med musik fra forudvalgt kilde på den ønskede lydstyrke samt timer til forudindstillet optagelse af radioprogrammer.
Der er endog en diminutiv karaoke-funktion, der udfaser sangstemmen og lader andre komme til mikrofonen – man kan dog undre sig over, hvorfor denne funktion er bibeholdt, da Sony har valgt at spare mikrofonindgangen væk på Europa-udgaven.
Anlægget leverer god lyd. Effekten er på 2 x 50 watt, og gengivelsen fra de to 2-vejs højttalere er både åben, klar og helstøbt. Selv kassettebåndoptageren lyder pænt, selv om den lydmæssigt er anlæggets svageste led.
Gode billeder, dårlig info
Det mest spændende ved anlægget er selvfølgelig, at det kan fungere som dvd-afspiller for både købefilm og hjemmevideo. Tv-tilslutningen foregår på Europa-udgaven via et konventionelt SCART-kabel, og der er desværre ikke andre tilslutningsmuligheder som for eksempel S-Video eller opdelt billed- og stereolydsignal via phono-stik – yderligere er den danske brugsvejledning meget forvirrende, grænsende til det vildledende, på dette punkt.
Som dvd-afspiller gør Sony en rimelig god figur.
Billedkvaliteten er fin, og anlægget spiller også gerne de fleste hjemmebrændte dvd/cd-medier. I praksis beror evnen dog tilsyneladende på både medie og brænderprogram.
Vi blev for eksempel snydt af et enkeltlags RW-medie med plads til 4,7 gigabyte data, der bare ikke ville køre på Sony, selv om den spiller fint på flere andre dvd-afspillere.
Dvd-drevet gør også tjeneste som normal cd-afspiller, der tillige kan afspille MP3-musik.
Den vil dog ikke kendes ved WMA-formatet, ligesom man heller ikke kan hurtigspole gennem MP3-numre. Til gengæld føjer tv-tilslutningen nye spændende muligheder til underholdningen, idet anlægget kan gengive både video-cd’er (VCD’er) og cd’er med JPEG-billeder, som endog kan roteres, så højformatbilleder ikke ligger ned.
TV-skærmen kan udnyttes som stort on-screen-display. Men netop derfor er det lidt skuffende, at man hverken kan få oplysninger om album, titel, kunstner eller lignende informationer, som kan ligge gemt på cd’en, ligesom anlægget ikke kan udnytte de såkaldte ID3-tags, der kan være lagt ned på plader med MP3-musik og give oplysninger om kunstner, genre eller sågar hele sangtekster med videre.
Vær også klar over, at SCART-tilslutningen straks skifter tv’et om til dvd-gengivelse, så det er ikke muligt at høre en cd-plade til sporten. Vælg så hellere radio eller bånd, der ikke giver de problemer.
Fjernbetjeningen er omfattende, og netop derfor kunne man forvente, at den også kan styre for eksempel tv og videobåndoptager.
Men det kan den ikke. Den er heller ikke belyst, så det kan være svært at ramme rigtigt i dæmpet belysning. Men bruge den skal du, for mange funktioner kan kun betjenes på afstand. Det gælder dog ikke den motoriserede dvd-slæde, der kun kan betjenes på selve anlægget. Et stort plus er, at fjernbetjeningen bruger normale AA-batterier og ikke den mindre og ret dyre AAA-størrelse.
Tanken om at tilbyde et mini-stereoanlæg, der også er dvd-afspiller, MP3-afspiller og JPEG-billedviser er i bund og grund ikke så tosset. Hvor er det bare synd, at digitalorienterede Sony ikke har inddraget alle de muligheder, digital gengivelse kan tilbyde i både kvalitet og information. En alternativ tv-tilslutning ville således være mere end velkommen, og hvorfor ikke også en USB-tilslutning, så anlægget for eksempel kunne tilsluttes en pc og gengive lyden fra computerspillet?
