Novell-chef i spidsen for Google

Eric Schmidt, 46, er udpeget som ny administrerende direktør for søgetjenesten Google. Han afløser den unge grundlægger Larry Page, 28, i et forsøg på at gøre selskabets profil mere professionel.

Af Daniel Bergsagel

Google, der med sin præcise, hurtige og næsten reklamefri søgemaskine, har vundet mange internetbrugeres hjerter, skruer bissen på overfor konkurrenterne som Yahoo, Lycos og Excite. Første skridt er at ansætte den ifølge Wall Street Journal højtrespekterede teknologichef fra Silicon Valley, Eric Schmidt, som administrerende direktør. Schmidt har på det seneste været administrerende direktør i Novell og er med sine 46 år en generation ældre end sine forgængere hos Google, Larry Page, 28 og Sergey Brin, 27. De to sidstnævnte grundlagde Google for tre år siden, mens de studerede på Stanford universitetet og fortsætter som henholdsvis chefer for produkter og teknologi.

Til forskel fra sine konkurrenter kan man ikke betale sig fra at blive fremhævet i en Google-søgning. Det kan man hos eksempelvis Jubii (Lycos Danmark), hvor en virksomhed mod betaling kan blive fremhævet med fed skrift eller hos søgemaskinen Goto.com, hvor placeringen af et søgeresultat afhænger af hvilket webste, der har betalt mest. Google accepterer heller ikke bannerannoncer på sit web-sted. Men med omtrent 50 millioner unikke brugere om måneden har Google en attraktiv kundemasse på trods af, at der endnu er et stykke op til Yahoos 200 millioner brugere.

Google tjener penge ved blandt andet at hjælpe netop Yahoo med søgninger. Yahoo betaler et ikke oplyst beløb på at levere søgninger til Yahoo, når virksomhedens egen søgemaskine kommer til kort. Når Yahoos søgemaskine ikke kan levere det ønskede resultat, benytter den sig af Googles søgemaskine.

Schmidt og Page vurderer ifølge Wall Street Journal, at der ligger en indbringende fremtid for søgemaskinen i takt med, at virksomheder udvider deres tilstedeværelse på internettet.

- Når vi er så gode til at søge på internettet, kan vi også gøre det på en virksomheds websted. Så hvis en virksomhed ønsker søgeteknologi på sin egen hjemmeside, så kan den betale Google for at levere og styre den side af sagen, siger Page til avisen.

Endnu har Google dog ikke haft et gennembrud på salg af søgeteknologi til virksomheder. Og fordi Google ikke ønsker bannerannoncer, kan firmaet kun tilbyde små tekstbaserede annoncer, der følger enkelte emnespecifikke søgninger. I øjeblikket henter Google mere end halvdelen af sin omsætning fra denne type af reklame, mens resten stammer fra levering af søgeteknologi til selskaber som Yahoo.

Google modtog i sin tid 35 millioner dollar i venturekapital og følte derfor ikke noget behov for at gå på børsen, da det var populært for et par år siden. Google oplyser, at virksomheden skal styrkes på flere fronter, inden et børseventyr indledes. Og med en internetkrise og et usikkert økonomisk klima udenfor vinduerne spørger investorerne hinanden, om efterspørgslen efter søgeteknologi er stor nok til at bære en sund forretning.

Lycos, Yahoo og Excite mente nej. De begyndte alle som søgemaskiner og katalogtjenester, men har alle udviklet sig til såkaldte indgangsportaler til nettet.

Googles chefer ønsker til gengæld at holde sig til sin kerneforretning. Alle tror de på, at deres teknologi er konkurrenternes overlegen. Desuden har de tiltro til, at efterspørgselen på søgeteknologi er i hastig vækst i takt med, at roderiet på nettet tager til.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S