IT-lønnen stiger langsomt

IT-lønningerne stiger langsommere og langsommere, og den økonomiske
opbremsning i branchen truer med at give udviklingen endnu et hak nedad.

Dampen er gået en anelse af IT-lønningstoget. I dette års lønstatistik fra Computerworld er de adspurgte i gennemsnit steget 7,5 procent i løn, mens undersøgelsen sidste år viste en stigning på 9 procent. Året før var stigningen 11 procent.

Men dampen vil sandsynligvis aftage endnu mere. Lønstatistikken er baseret på deltagernes august-lønninger, og de fleste af de lønforhandlinger, som ligger til grund for lønningerne, er foregået, før branchen styrede ind i den nuværende økonomiske afmatning.

Derfor er den gængse holdning blandt de kilder, Computerworld har talt med, at næste års lønstatistik atter en gang vil vise en lavere stigningsprocent end året før. Den eneste, som vil sætte tal på, er ITEK?s direktør, Tom Togsverd, der skyder på, at vi vil se en vækst i lønnen på mellem nul og to procent.

En understregning af, hvilken vej det går, er, at 35 procent af de adspurgte i årets undersøgelse ikke er steget i løn. Ydermere er kun 15 procent af deltagerne i undersøgelsen blevet tilbudt aktieoptioner, mens det sidste år var tilfældet for 26 procent af deltagerne.

Men det skal ikke være lutter sortsyn. IT-branchen er stadig en lønningsmæssig attraktiv branche. Når de adspurgte i statistikken ?kun? opnår en gennemsnitlig lønstigning på 7,5 procent, skal tallet sammenholdes med en noget lavere udvikling på resten af arbejdsmarkedet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at den årlige lønstigning i den private sektor i andet kvartal 2001 lå på 4,7 procent. Det tilsvarende tal for statsansatte ligger også på 4,7 procent, mens tallet for kommunalt ansatte er 3,0 procent.

31.771 kroner i gennemsnit

De 615 deltagende i Computerworlds undersøgelse tjente i august måned i gennemsnit 31.771 kroner. Branchens bedst lønnede er IT-chefer med 43.941 kroner i månedsgage. IT-projektledere indtager andenpladsen med 37.492 kroner, og systemkonsulenter følger med 33.600 kroner.
Årets største lønstigninger er tilfaldet web-ansvarlige, systemkonsulenter og web-udviklere, der steg henholdvis 10,6 procent, 10,2 procent og 9,3 procent.
Ikke overraskende følger lønnen slavisk erfaringen. Medarbejdere med under et års erfaring i branchen kan hæve 24.897 kroner i gennemsnit, mens checken for IT-folk med mere end ti års erfaring lyder på 35.548 kroner.
Undersøgelsen viser en markant forskel på kvinder og mænds løn. Kvinder tjener i gennemsnit 28.307 kroner, mens mænd får 32.357 kroner.
Forskellen på at arbejde i det offentlige og i det private erhvervsliv er lige så iøjnefaldende. 28.135 kroner er der at hente hos førstnævnte, mens lønnen i den private sektor i gennemsnit beløber sig til 32.291 kroner.

Geografisk set er der mest at komme efter i hovedstadsområdet, hvor lønnen i snit ligger på 32.568 kroner. Øerne i øvrigt ligger på 31.592 kroner, mens Jylland er agterlanterne med en gennemsnitsløn på 30.793 kroner. Men jyderne er stærkt på vej. Årets undersøgelse viste en stigning på hele 17,8 procent i de jyske lønninger. På øerne steg man 7,3 procent, mens københavnerne måtte tage til takke med 6,9 procent.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S