Magten i den danske IT-branche er koncentreret om København i en sådan grad, at de øvrige landsdele i realiteten er sat udenfor indflydelse, når Danmarks IT-fremtid er på dagsordenen i magtens korridorer. Det viser en gennemgang af medlemmerne i de væsentligste råd, udvalg og brancheorganisationer, som Computerworld Online har lavet.
- Der er en tendes til, hvad jeg vil kalde en Rip-Rap-Rup-effekt. Når man vælger nye folk til bestyrelser, så vælger man dem, der i forvejen har markeret sig. Og de bor allesammen i København, siger sekretariatschef Dorte Stigsgaard fra Det Digitale Nordjylland.
Computerworld Online kortlagde i sidste uge den danske IT-branches magtstrukturer. Undersøgelsen var baseret på en gennemgang af bestyrelsesposter i væsentlige virksomheder, udvalg, nævn og organisationer. Resultatet var et IT-kabinet bestående af sammenlagt 24 personer, som efter vores vurdering har mere end almindelig indflydelse i branchen.
København har magten
En gennemgang af de 24 personers private og arbejdsmæssige adresser afslører, at de 20 af dem er tæt forbundet med Københavnsområdet. Velhaverkommuner som Charlottenlund, Gentofte, Rundsted, Hellerup, Vedbæk og Holte er populære adresser for IT-magtens mænd og kvinder. Kun to bor i Århus, en i Brædstrup og en enkelt i Stockholm.
Tendensen er den samme, hvis man kigger de øvrige bestyrelsesmedlemmer i udvalg, nævn og råd efter i sømmene. Det gælder ikke mindst regeringens IT-kreds. IT-kredsen er et forum for udveksling af ?ideer og forslag med regeringen i forhold til tilrettelæggelsen af IT-politikken?. Altså et ganske betydningsfuldt sted at befinde sig, hvis man er interesseret i at sætte sit fingeraftryk på den fremtidige IT-udvikling.
Og hvor bor de så, de 12 medlemmer af IT-kredsen? 11 bor i København eller Nordsjælland og kun én, sekretariatschef Dorte Stigsgaard, i provinsen. Dorte Stigsgaard repræsenterer Det Digitale Nordjylland og har sin daglige gang i Aalborg.
Et andet vigtigt udvalg nedsat af regeringen er Udvalget for Borgernes IT-rettigheder. Her er opgaven at ?udarbejde et katalog over borgernes IT-rettigheder og give anbefalinger på, hvilke områder, der bør foretages tilpasninger i borgernes rettigheder med baggrund i den løbende IT-udvikling?. Her sidder repræsentanter fra blandt andet Teknologirådet, Forbrugerrådet, Erhvervsministeriet og Dansk Dataforening. I alt har rådet 11 medlemmer. Alle med base i København.
Regeringens IT-sikkerhedsråd har syv medlemmer. Heraf er en fra Århus og som noget meget usædvanligt også en fra Holstebro. Estrid Oxlund fra Holstebro Kommune er den heldige. Også den meget prestigefyldte TænkeTank er præget af folk med bopæl i København, selvom der blandt de 40 medlemmer findes nogle stykker fra både Jylland, Fyn og resten af Sjælland. TænkeTankens formål er med dens egne ord at "være med til at kvalificere og inspirere debatten om IT-udviklingen og det danske samfund".
Også IT-Branchens mest magtfulde talerør, IT-Brancheforeningen, er en ren københavnerforening. Det har man dog for ganske nyligt gjort noget ved og indledt et nært samarbejde med IT-foreningerne i Århus, Odense og Trekant-området.
Jylland og Fyn mister investeringer
Formanden for IT-Forum Odense, bestyrelsesformand Helge Munk fra Munk IT, mener, at det er et problem, at der kun sidder meget få fynboer eller jyder med ved bordene på de bonede gulve i København.
- Et eller andet sted er det et problem, at der næsten lutter er københavnere i udvalgene. For Fyn betyder det, at vi går glip af penge i form af investeringer. Det betyder noget, at vi ikke er med. En del af investeringerne vil helt automatisk blive placeret i Ørestaden, fordi vi ikke er der. Der er ingen, der vil foreslå at placere det på Fyn, og det er der heller ingen, der vil fremover, hvis ikke der sidder en fynbo, siger Helge Munk.
Ifølge ham har Fyn masser at byde på. Både i praksis og i en overordnet diskussion om Danmark som førende IT-nation. Øen råder over mange kompetente mennesker med stor viden om IT og samtidig har Fyn ligesom andre regioner en stor koncentration af små og mellemstore virksomheder, hvis interesser også skal tilgodeses. Det vil folk fra regionerne være mere opmærksomme på, mener Helge Munk.
- Vi er aldrig blevet spurgt om vi vil være med i nogle af udvalgene. Hvis vi fik en invitation fra for eksempel Regeringens IT-kreds, så ville vi afgjort have noget at bidrage med. Men det er ligesom alt muligt andet. Du bliver belønnet for den indsats, du har gjort. Vi har lidt under, at vi er lidt for spagfærdige. Vi har ikke troet nok på os selv, så det er også vores egen skyld, at vi ikke er med, siger han.
Sekretariatschef Dorte Stigsgaard fra Det Digitale Nordjylland er en af de meget få ikke københavnere, der har formået at få foden indenfor i flere udvalg. Hun blev inviteret med i Regeringens IT-kreds, da den blev oprettet for et lille års tid siden.
Geografisk skævvridning er forkert
- Jeg må da indrømme, at jeg blev overrasket, da de ringede og tilbød mig en plads. Det er nok en typisk jysk reaktion, men at jeg er den eneste jyde eller fynbo i udvalget, mener jeg er dybt forkert. Der er mange, der har noget virkelig godt at byde på og sagtens kunne inviteres med i et udvalg. Og ikke kun som gæsteforelæsere. Der er nogle, der har gode ideer og som samtidig har den lokale forankring, siger Dorte Stigsgaard.
Hun mener som udgangspunkt ikke, at der er noget mærkeligt i, at IT-magten er koncentreret omkring Storkøbenhavn, da det er her mange af de største IT-virksomheder er placeret. Problemet er, at københavnerne fylder alt for meget, så der stort set ikke er plads til andre.
- Hvis man har et reelt ønske om at bygge et IT-samfund op for hele Danmark, så er man nødt til at kigge ud over Københavns grænser. Og der er det svært for andre at komme til i dag. Det er et indspist miljø hvor folk kender hinanden i forvejen og derfor er der også en reel skævvridning af IT-magten i Danmark, siger Dorte Stigsgaard.
Hun er enig med Helge Munk fra IT-Forum Odense i at synlighed er alfa og omega, hvis regionerne skal have større indflydelse.
- Man skal have nogle karismatiske personligheder at byde på. Hvis man har den opfattelse, at så længe man lever skjult, så lever man godt, så er der ikke nogen, der lægger mærke til en, siger hun.
Kent Nielsen er lektor på handelshøjskolen i Århus, hvor han igennem flere år har arbejdet med at kortlægge beskæftigelsesudviklingen i IT-sektoren. Han mener ikke, at det er optimalt, at så meget af IT-magten i Danmark er koncentreret omkring København. I hvert fald ikke, hvis regeringens målsætning om at gøre Danmark til verdens førende IT-nation skal opfyldes. Det vil nemlig kræve en langt bredere geografisk repræsentation.
Forsker er ikke overrasket
- Men det overrasker mig ikke. Det har været et problem i mange år, at der kun i begrænset omfang har været sat fokus på IT-sektorens udvikling og betydning udenfor hovedstadsområdet, siger kent Nielsen, der påpeger, at man generelt ved for lidt om magtstrukturerne i branchen, hvorfor det er vanskeligt præcist at sige noget om, hvilken betydning det har i praksis, at Regeringens IT-kreds og andre offentlige udvalg er domineret af københavnere.
Det er imidlertid Kent Nielsens vurdering, at det kan gå hen og få stor betydning, at magten er så koncentreret om hovedstaden. Årsagen er, at de IT-løsninger man efterspørger i København ikke nødvendigvis er de samme som i Hirtshals i Nordjylland eller Ribe i Sønderjylland.
- Hvis vi vil være førende i verden på IT-området, så kan det blive et problem, hvis ikke vi forstår de behov, der er i andre områder af Danmark. Det er derfor vigtigt at få inspiration fra alle dele af landet, siger Kent Nielsen.
Ifølge ham er der dog ved at komme en bevidsthed om, at IT i Århus og Aalborg er stærkt på vej, og der er også kommet ressourcer til de områder. For eksempel i form af en række projekter under IT- Fyrtårnet i Nordjylland.
Relevante links:
