Netværk er nærmest en naturlov. At møde nye mennesker rundt omkring på sin færden, udveksle visitkort og føje udvalgte personer til sin adressebog er ikke et moderne fænomen, der blev født med videnssamfundet. Det er heller ikke spor enestående for arten mennesker.
Sådan siger den forhenværende direktør for Zoologisk Have i København, Bent Jørgensen. Som zoolog kan han pege på mange andre sociale dyrearter, som faktisk netværker på livet løs. Det sker helt instinktivt. Det handler om at overleve, og det gør sociale væsener ikke alene.
- Når en hanchimpanse vil til tops i flokkens hierarki, er det meget vigtigt for ham at have et netværk. Når han har nedlagt et bytte, så deler han ud af det til sit netværk. Dem, der støtter ham i hans kamp for at stige i rang, får lunser. Og for "the underdogs" er det også vigtigt at være med i et netværk, fordi netværket kan redde dem ud af situationer, de ikke kan klare selv, forklarer Bent Jørgensen.
Opfør dig ordenligt eller....
Han betegner netværk som helt nødvendigt for, at et samfund fungerer. Netværket baserer sig på nogle moralske og etiske spilleregler.
- Man skal vide, hvem der er hvem - også i dyrenes verden. Ellers ville det blive et stort anarki. Og følger man ikke netværkets spilleregler, risikerer man at blive udstødt af flokken, siger Bent Jørgensen.
Et af vigtige principper, der ses for eksempel hos aber, er noget-for-noget princippet.
Bent Jørgensen nævner et eksempel fra en chimpansegruppe i Afrika. Her var der to hunner, som opførte sig på hver sin måde og fik hver sin repons fra flokken. Den ene hun-chimpanse delte altid gavmildt ud til de andre, når hun havde fundet en klase bananer. Den anden hun valgte omvendt at kravle op i toppen af det højeste træ og spise klasen helt alene.
Konsekvensen var, at den gavmilde chimpanse altid fik bananer, når andre aber havde fundet en klase. Hvorimod den anden slet ikke fik tilbudt noget.
Mennesker har adressebøger, dyr har følelser
Faktisk kan relationer og omgangsformer i dyrenes verden også være til inspiration i menneskers virksomheder. Bent Jørgensen holder jævnligt foredrag i ledelsesformer for erhvervslivet under titlen "Gorilla eller hyæne - ledes skal der sgu".
Der er dog én væsentlig forskel på chimpanserne og menneskers netværken.
- I forhold til dyrs netværk er det menneskelige netværk mere udbygget og gennemskueligt. Det er det, fordi vi har sproget. Hos dyrene foregår det mere på det emotionelle, siger Bent Jørgensen.
Der er mindst tre effektive måder at spænde ben for sig selv, hvis man er ude på at netværke: Giv kun dig selv få øjeblikke til at dømme andre mennesker interessant eller uinteressant. Fokuser enøjet på, hvad du vil have ud af kontakten med en person. Brug enhvert ophold i samtalen til at komme på banen, og opfat den som en konkurrence i at overgå hinanden i svar.
Hvis man lægger den attitude for dagen, kan man være næsten sikker på, at ens netværk aldrig vil vokse, men snarere skrumpe.
Når Helle Engelbrechtsen med enmands-firmaet Golddigger i Århus holder kurser i og foredrag om at netværke godt, lyder de gode råd til deltagerne selvsagt helt anderledes og groft sagt stik modsat. Men hun ser af og til den misforståede netværksattitude. Og det fører ikke til nye kontakter i hendes eget netværk.
Derimod understreger Helle Engelbrechtsen, at netværkeri især kan blive rigtigt sjovt og givende, hvis man er meget opmærksom på mangfoldigheden i det. Det kan udvide ens horisont, gøre én klogere og nedbryde ens fordomme.
Spildt kaffe og ny viden
Eksempelvis sad Helle Engelbrechtsen for nylig over for mænd i et tog mellem Århus og Odense. I hendes øjne lignede de nogle midaldrende, kedelige mænd. De sagde heller ingenting. Pludselig spildte den ene af mændene kaffe ud over hende. Det fik snakken i gang henover bordet. Mændene viste sig at arbejde inden for shippingbranchen og gav hende foredrag om den hele vejen til Odense.
- Som person kan jeg godt lide uforudsigelighed og at blive rusket i mine antagelser. At se og forstå andre og dermed også sig selv dybere. Tit har folk et meget ensartet netværk af studiekammerater, kolleger og lignende, men jeg tror på, at man kan blive klogere af at have et nuanceret netværk, siger Helle Engelbrechtsen.
I situationen med de to shippingmænd brugte Helle Engelbrechtsen et andet godt netværksfif. Nemlig nærvær, interesse og spørgsmål.
- Det er spørgsmål, der driver netværk. Ikke at give hinanden ret i alt eller hele tiden sige: Nå ja, det kender jeg godt. Man skal turde at stille spørgsmål om det, man ikke ved noget om. Jeg bliver af og til klassificeret som naiv, når jeg gør det. Men jeg oplever også, at jeg bliver interessant, fordi jeg er interesseret, forklarer Golddigger-kvinden.
Giv løs og sig tak
Når man spørger, spørger og spørger, kunne det godt se ud som om, man blot står og hiver viden til sig. Men det kan også være at give opmærksomhed og stille tankevækkende spørgsmål, og netop at give er uhyre vigtigt at fokusere på i netværk, mener Helle Engelbrechtsen.
- Jeg vælger at se på, hvad jeg kan give folk fremfor, hvad jeg kan få. Hvordan jeg kan få mit netværk til at leve. Jeg viser taknemmelighed og forsøger i det taget at opføre mig ordentligt. Jeg får næsten altid meget igen på et eller andet tidspunkt, siger hun.
Helle Engelbrecths motto for netværk er et Piet Hein citat: Stor er den som ved, men større er den, som ved, hvor man kan spørge.
Både privat og professionelt oplever hun sit netværk som noget meget værdifuldt. Hun kan "aktivere" det øjeblikkeligt med et telefonopkald eller en mail og dermed hurtigt få det input, hun lige stod og manglede for at komme videre med en opgave.
Relevant link:
Helle Engelbrehcts firma Golddiggers hjemmeside
