Gigantisk software pirat-ring optrevlet

Efter næsten halvandet års efterforskning slog de amerikanske myndigheder imorges til mod en gigantisk software pirat-ring, der menes at have snydt softwarefirmaerne systematisk for adskillige milliarder kroner. Bagmændene menes at være studerende på flere af USA's førende universiteter. Også Norge og Finland er indblandet.

Efter en af de hidtil største efterforsknings-projekter rettet mod internettet har de amerikanske myndigheder optrevlet en software pirat-ring, der har svindlet for flere milliarder dollar ved at handle med piratkopier af populær software, film og musik via internet. Det skriver nyhedsbureauet Newsbyte.

Efter næsten halvandet års efterforskning gennemførte amerikanske toldbetjente tidligt i morges næsten 100 ransagninger mod det såkaldte warez-miljø i 27 amerikanske byer i samarbejde med repræsentanter fra det amerikanske justitsministerium og skatteministerium.

Efter ransagningen meddelte det amerikanske toldvæsen, at man havde beslaglagt 65 computere, der tilsammen indeholdt mere end 12.000 kopier af software-programmer, film og cd'er, der enten endnu ikke har nået butikkerne eller i bedste fald først for ganske nylig har ramt hylderne.

Det drejer sig blandt andet om flere film-titler, der endnu ikke er blevet udgivet på DVD - blandt disse er for eksempel filmen om "Harry Potter".

Toldvæsenet meddeler, at de stjålne titler spænder fra relativt prisbillige enheder, som for eksempel Microsofts XP, til kompliceret software til virksomhedsbrug, der i butikkerne koster op til 160.000 kroner per styk.

Pirater højt organiserede

Ifølge de amerikanske myndigheder har piraterne handlet via en række tætte pirat-netværk, hvoraf det ældste ved navn "Drink or Die" blev etableret i 1993 af russiske software-hackere.

Ringen knopskød siden i et kompliceret og velorganiseret netværk, der bestod af såvel hackere som testpersoner, pakkere og personer, der stod for at distribuere dem elektronisk ud til kunderne via sikre intranet eller chatgrupper.

Op mod 40 personer stod i gruppen for systematisk at knække kopi-beskyttelsen på software, film og cd'er.

De amerikanske myndigheder har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen, men mistænker og undersøger 62 navngivne personer, der blandt andet stammer fra en række store universiteter - blandt andre Stanford og Massachussetts Institute of Tehnology - og forskellige software-selskaber.

Sammen med razziaen blev der foretaget mindre razziaer i Australien, Finland, Norge og Storbritannien. Op mod 20 lande kan være involveret, skønner de amerikanske myndigheder.

I Norge skabte razziaen ifølge den norske netavis Digi.no furore i det norske warez-miljø, hvor flere piratsider pludselig blev lukket ned umiddelbart efter razziaen.

Det skønnes, at der piratkopieres software for omkring 100 milliarder kroner om året. Den internationale antipirat-organisation BSA (Business Software Alliance) skønner således, at alene den europæiske softwareindustri hvert år taber mere end 26 milliarder kroner på grund af piratkopiering.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S