Baltiske IT-folk som sparemiddel

De kræver ikke så høj løn, de nyder godt af en lav skatteprocent, og så har de gode IT-kvalifikationer. Baltikums dygtige IT-hjerner spås at blive et populært sparemiddel for danske IT-selskaber, der vil holde udgifterne nede.

IT-branchen i Europa har fået kig på IT-kompetente estere, litauere og letter. Disse baltere kan nemlig dulme både flaskehalsproblemer og lønudgifter. Deres lønniveau ligger mellem 30 til 50 procent lavere end danske IT-ansatte, og landene har en lang tradition for tekniske universitetsuddannelser.

Tendensen er endnu ikke voldsom, men topcheferne i to softwarehuses afdelinger i Baltikum spår begge en stigning i baltiske IT-folks popularitet hos personalechefer i Europa og ikke mindst i Danmark.

Navisions administrerende direktør i Baltikum, Arvydas Sekmokas, bekræfter, at baltiske IT-folk er ved at blive en "eftertragtet vare".

- Der er en række kendte IT-firmaer fra Danmark, Sverige, Finland og England, der har valgt at placere projekter i eller outsource projekter til de baltiske lande. Årsagerne er typisk lavere omkostninger, know-how og konkurrencedygtige høje IT-kvalifikationer, siger Arvydas Sekmokas.

Selvom IT-jobmarkedet i Baltikum døjer med flaskehalse inden for IT, kan danske selskaber godt rekruttere baltisk arbejderkraft, siger Navisions baltiske topchef.

- Behovet for IT-folk vokser hurtigere, end de udklækkes. Hvis de danske selskaber tilbyder en relativt høj løn og et job med spændende udfordrende projekter og personlig udvikling, vil det ikke være noget problem, vurderer Arvydas Sekmokas.

Han anslår, at baltiske IT-lønninger ligger 30 til 50 procent under de danske.

Danske job behøver ikke være i fare

Dog mener Arvydas Sekmokas ikke, at danske IT-folk behøver at være nervøse for at blive udkonkurreret af lønpressende baltere.

- Danske IT-folk har kun grund til at være nervøse, hvis de udvikler sig for langsomt fagligt. Så vil de blive overhalet, siger Arvydas Sekmokas.

Han mener desuden, at det er forkert at tale om, hvorvidt baltere truer danskere på jobmarkedet.

- Der er jo heller ingen, der taler om, at IT-folk fra Odense er en trussel for IT-folk i København. Når Baltikum snart kommer med i EU, vil Europa være ét marked - og ét arbejdsmarked, forklarer Arvydas Sekmokas.

I Navisions selskaber uddannes og certificeres ansatte, således at de kan arbejde hos Navision hvor som helst i verden.

Navision i Danmark har haft baltere udstationeret i Vedbæk til at løse nogle kodeopgaver.

Baltisk vækst trods global nedkøling

I Estland arbejder Hans Henrik Hoffmeyer som salgschef for Oracle Baltics. Her er 36 mennesker ansat.

Han ser et boomende marked inden for IT og tele i Baltikum trods kuldegrader i den globale økonomi.

Efter at russerne slap Estland, Letland og Litauen, har landene haft travlt med at komme på omgangshøjde med det vestlige marked. Væksten er for øjeblikket 5,5 procent af bruttonationalproduktet og forventes ikke at dale.

Baltiske IT-folk bliver hyret både hos danske teknologi-selskabers afdelinger i Baltikum og som udstationerede i Danmark.

- Recessionen i IT-branchen gør jo, at der er et stort fokus på omkostninger og dermed på, hvor tingene kan laves billigst. Det er jo ikke nødvendigvis i Skandinavien, siger Hans Henrik Hoffmeyer, Oracle Baltics.

Han gætter på, at brugen af baltiske IT-folk i stigende grad vil sprede sig til konsulentbranchen, hvor timetaksten ikke er kendt for at ligge lavt. Konsulenter fra Baltikum vil eksempelvis blive hyret til at rådgive og udvikle til kunder via internettet.

- Gennemsnitslønnen for hele befolkningen i Estland er 2500 kroner om måneden. Så hvis man giver en IT-konsulent 17.500 i løn herovre, betragtes det som "urimeligt" høj løn, forklarer Oracles mand i Estland.

Ifølge Hans Henrik Hoffmeyer er balternes uddannelsesniveau på IT-området "imponerende", men matcher dog endnu ikke det danske. Derimod hersker der et stort gåpåmod, og lederstillinger i en meget ung alder er almindeligt.

- Der mangler ikke ambitioner, men kompetence herovre. Vores problem er at få fat i de dygtigste, som typisk drager til udlandet, siger Hans Henrik Hoffmeyer.

Oracle forventer en betydelig vækst for selskabet i Baltikum i den kommende tid.

Et større teleselskab, som er repræsenteret i Danmark, har valgt at placere sin softwareudvikling i den baltiske region.

Relevante links:
Lithuanian Development Agency om IT-sektoren i Litauen
Websted for Navision Software Baltic
Websted for Oracle i Litauen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec