Bestillingsarbejde hurtigt og billigt. Det kunne være sloganet for en voksende branche i Rusland og Ukraine. Her kan vestlige IT-selskaber nemlig slippe for både forsinkende og fordyrende fænomener som flaskehalse og høje lønkrav.
IT-uddannede russerne og ukrainere kæmper om at blive ansat på kodeprojekter, hvor månedslønnen ligger mellem 3000 og 8000 kroner. Her tjener de nemlig ofte ti gange mere end politibetjenten eller læreren.
Det er dog langt fra enhver type opgave, der uproblematisk kan outsources til disse russiske og østeuropæiske kodefabrikker.
Store grydeklare, veldefinerede opgaver, som ej kræver megen kunde- eller brugerdialog er de bedst egnede. Der er desuden nogle kulturforskelle, man skal være opmærksom på.
Et typisk scenarie ser sådan her ud:
Et tysk firma har fået en idé til en ny type software til mobiltelefon-teknologi. Men det er risikabelt at vente for længe med lancering. Derfor skal den kodes i en rasende fart.
Men kodearbejdet må heller ikke ikke koste for store summer, for firmaet er ikke helt sikre på, at softwaren bliver en succes.
Ergo bliver programmeringen bliver outsourcet til en ukrainsk "kodefabrik". Her kan man fluks vælge og vrage på jobmarkedet og hyre 15 programmører til opgaven. Den kan være løst tidsnok til, at det tyske firma kan lancere inden for relativt kort tid, fordi der er mange på opgaven.
Når den er løst, kan programmørerne opsiges med samme varsel, som de kan hyres: En dag. Medmindre en anden ordre er i hus naturligvis.
Overhales hvis vi ej outsourcer
Ovenstående eksempel stammer fra virksomheden Ciklum.net, der ligger i Ukraines hovedstad, Kiev. Bag Ciklum.net står danskeren Torben Majgaard, der gennem syv år har beskæftiget sig med især hardwaredistribution i Østeuropa og Rusland.
Ciklum.net har kun eksisteret siden maj 2001, men har forlængst overskud i kraft større kunder i både England, Tyskland og Danmark.
Den billige østlige arbejdskraft kunne let betragtes som en trussel for både danske IT-ansatte og danske IT-selskaber. Men i Torben Majgaards øjne er det lige omvendt.
- Hvis man fra dansk side krampagtigt prøver at holde fast i at også de simple "rutineopgaver" skal løses i Danmark, vil man blive overhalet på verdensmarkedet og miste arbejdspladser. Det totalte produkt vil ikke være konkurrencedygtigt, hvis man ikke outsourcer. Så vil for eksempel tyske og amerikanske virksomheder løbe med ordrerne, fordi det ikke for dem er en hellig ko at outsource, siger Torben Majgaard, der bærer titlen forretningsudviklingschef.
Han drager en parallel til tekstilindustrien i Danmark, hvor man har beholdt de funktioner, "danskerne er bedst til" i landet: Ledelse, administration, udvikling, design, nytænkning, salg, planlægning, indkøb. Selve fabriksprocessen er flyttet til lavløns-lande.
Også besværligt og rejsekrævende
I Danmark sidder en anden mand, der arbejder med outsourcing af IT-projekter. Han advarer mod at tro, at det er let som en leg at outsource til øst. Men han fastholder, at det til bestemte opgaver er lig med en udgiftsbesparelse.
Udviklingsdirektør i Prolog Development Center, Leo Schou-Jensen, har i seks-syv år samarbejdet med russere i Skt. Petersborg. Dels får Prolog selv løst projekter i Rusland, dels tilbyder firmaet sig som mellemled for andre danske IT-firmaer, der vil i gang med at østsamarbejde.
- Der har været meget besvær undervejs og det er ikke altid lige let at få til at køre. Men nu har vi fået etableret et meget tæt samarbejde, vi er glade for, siger Leo Schou-Jensen.
Hans erfaring er, at outsourcing til øst kræver en del kommunikation og rejseaktivitet. Hver anden måned tager Prolog til Rusland. Desuden holdes der jævnligt distancemøder over nettet og telefonen.
Der er nogle mentalitets- og kulturforskelle, det er vigtigt at være bevidst om.
- Russere er vant til at adlyde mere og blive styret ovenfra. Herhjemme er IT-programmører jo mere deres egne herrer. Når man skal have et forretningsmæssigt samarbejde med en russisk ledelse, skal man også ind på livet af dem og danne personlige venskaber, siger Leo Schou-Jensen.
Han har ofte besøgt ledelsen hjemme i privaten og også overnattet der.
Trods udgifter til kommunikation, styring og rejser, er der temmelig meget at spare. Ifølge Leo Schou-Jensen er bliver udgiften typisk mellem en fjerdedel og en trediedel af, hvad det ville koste at få lavet et projekt i Danmark.
Den billige løsning skaber rum for at udvikle løsninger og projekter, man ellers ikke ville turde binde an med på dansk jord. Her er der mindre at tabe.
Men Leo Schou-Jensen mener kun, det er oplagt at udlicitere til eksempelvis Rusland, når opgaven ikke kræver meget tæt kundedialog.
