TDC sammen med bankerne om mikrobetaling

De to største danske banker har fået TDC med i et koncept for et nyt dansk mikrobetalingssystem. Dermed håber bankerne på at kunne hente de netmedier ind i folden, der ellers har afvist bankernes forslag.

Danske Banks og Nordeas storstilede projekt om et dansk mikrobetalingssystem får nu endnu en medspiller, efter at TDC har overtaget 25 procent af aktierne i det fælles selskab, Content Billing A/S. Selskabet venter at have et betalingssystem klar til april, men det får ikke opbakning fra en stor gruppe af netmedier herhjemme.

Bankernes system blev i december forkastet af Foreningen af Danske Internetmedier, FDIM, der repræsenterer flere end 40 danske internetmedier og -portaler. Foreningen valgte i stedet at lade tre andre konsortier konkurrere om mediernes gunst, frem til den endelige afgørelse falder den 11. januar. Alligevel er optimismen i behold i bankerne:

- Med TDC har vi fået tilført ekspertise på det mobile område og på internetsiden, og TDC har en stor kundedatabase og er selv en væsentlig indholdsudbyder, siger Jens Galatius, chef for Nordeas E-banking-afdeling.

Han mener ikke overraskende, at Content Billing nu er blevet endnu sværere at komme uden om for FDIMs medlemmer, men han understreger, at bankerne ikke vil strække sig længere for at få FDIM med i folden. Foreningens arbejdsgruppe fravalgte bankernes løsning, fordi netmedierne ikke kunne få nok indflydelse på forretningsmodellen.

- Men vi vil ikke afholde os fra at markedsføre vores produkt direkte til FDIMs enkelte medlemmer, og intet kan forhindre netmedierne i at tilbyde flere betalingsløsninger, det vil sige både den fælles FDIM-løsning og vores, siger Jens Galatius.

Content Billing A/S ejes nu af Danske Bank, Nordea og TDC med hver 25 procent, mens de resterende 25 procent ejes af de øvrige danske pengeinstitutter. Betalingsløsningen kommer til at fungere uafhængigt af, hvilken bank, teleoperatør og internetudbyder, kunder er tilknyttet.

Det var torsdag middag ikke muligt at indhente en kommentar fra FDIM?s arbejdsgruppe.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse